Biosolutions er en nøgle til den grønne omstilling
I Danmark har vi nogle af verdens førende biosolutionsvirksomheder, der leverer løsninger, der gør verden grønnere og mere bæredygtig. Potentialet er endda så stort, at alt også tyder på stor vækst forude. Det skal vi udnytte herhjemme.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Osteløbe og gær. Det lyder simpelt, men er i virkeligheden komplekse biologiske processer, som blev startskuddet til to danske erhvervssuccesser for omkring 150 år siden.
I 1874 åbnede Christian D. A. Hansen sit Teknisk-Kemiske Laboratorium i Allégade på Frederiksberg, hvor man begyndte med at lave osteløbe og derefter udvidede sin produktion til at omfatte enzymer og bakteriekulturer til fødevarer. Nogenlunde samtidig – i 1875 – etablerede Carlsberg et laboratorium i Valby, hvor de udviklede gærstammer og andre nybrud til bryggekunsten.
Disse virksomheder har været med til at skabe grobund for, at danske virksomheder i dag er førende på at lave innovative løsninger og produkter, der bruger naturen og biologien som grundsten. Løsningerne kalder vi samlet for biosolutions, og industrien rummer store potentialer for vores fælles fremtid.
Både Chr. Hansen og Carlsberg voksede sig siden deres start til mastodonter. Chr. Hansen fusionerede fornylig med Novozymes, en anden stor dansk biosolutionsvirksomhed, og de er nu sammen blevet til virksomheden Novonesis. Sammen med Carlsberg er de eksempler på danske succeshistorier, hvis produkter sælges overalt i verden. Faktisk har størstedelen af verdens befolkning på en eller anden måde indtaget danskudviklet gær, enzymer eller bakteriekulturer.
Danske virksomheder, forskningsmiljøer og iværksættere har gode muligheder for at fastholde en stærk position inden for biosolutions. Vi har tradition for det, vi har en veluddannet arbejdsstyrke og forskningskultur, og danske løsninger er kendt for at være sikre og af tårnhøj kvalitet. Det skal vi fastholde og bygge videre på ved at give virksomhederne endnu bedre rammevilkår.
For biosolutions kan ikke kun skabe gode produkter i sig selv. De kan også muliggøre bæredygtige transformationer og mindske CO2-udledningen inden for en lang række sektorer, for eksempel landbrugssektoren, fødevaresektoren og energisektoren. Allerede i dag udvikler den danske biosolutionsbranche massevis af bæredygtige produkter såsom biokemikalier, bæredygtige tekstiler, plantebaseret foder til dyr, naturlige enzymer i vaskemiddel, biogas og meget mere.
I Danmark beskæftiger virksomheder med hovedaktivitet inden for biosolutions i dag omkring 7.000 ansatte, samtidig med at de eksporterer for ca. 27 mia. kr. årligt og bidrager med 13 mia. kr. årligt til dansk BNP. Biosolutions er med andre ord en spirende dansk styrkeposition, der bidrager til dansk økonomi.
Vejen fra idé til virksomhed skal være kortere og lettere for biosolutionsbranchen.
Men branchens potentiale er endnu større. Copenhagen Economics anslår, at markedet for danske biosolutions kan forventes at tredobles frem mod 2030, ikke mindst fordi branchen har potentialet til at reducere verdens CO2-udledninger betragteligt.
Faktisk så betragteligt, at hvis man på verdensplan implementerede de biosolutions, der allerede eksisterer i dag, og som allerede er fuldt klar til at bruge på de forskellige markeder, ville man kunne reducere de globale CO2-emissioner med 4,3 milliarder ton frem mod 2030. Det svarer til hele 8 pct. af verdens samlede CO2-udledning.
Med løsninger, der allerede eksisterer, allerede er efterprøvet, allerede fungerer forskellige steder i verden. Og det skal gode danske virksomheder naturligvis være med til at implementere.
Vi skal nemlig udnytte potentialet. Derfor har regeringen allerede søsat en række initiativer til at udvikle området. Under erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand har vi etableret test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, der gør det lettere for virksomheder at udvikle og skalere deres bæredygtige produkter og løsninger. Biosolutions er et centralt tema for regeringens strategi for grønne job i landbruget og følgeerhvervene. Derudover er der i forskningsreserven for 2024 prioriteret betydelige midler til grønne styrkepositioner, herunder 45 mio. kr. kroner til forskning og teknologiudvikling i biosolutions og yderligere 40 mio. kr. til forskningsfyrtårne inden for life- og bioscience.
Men det er ikke nok. For når vi taler med branchen, hører vi, at der eksisterer en række barrierer for at branchen for alvor kan skabe vækst. Dem skal vi naturligvis adressere, så godt vi kan, og det kommer vi til at gøre.
Når Danmark næste år overtager formandsposten i EU, vil vi sætte ekstra skub på udviklingen af branchen.
For det første skal vi gøre mere af det, vi allerede gør. Men nu hurtigere, stærkere og bedre. Vejen fra idé til virksomhed skal være kortere og lettere for biosolutionsbranchen. Branchen i høj grad er international og skaber løsninger til globale udfordringer, og derfor skal fremtidige løsninger ses i lyset af, hvordan verden udvikler sig.
Det betyder også, at vi ikke kan nøjes med at arbejde med nationale visioner og indsatser. Vi skal have resten af EU med, og skabt et europæisk fokus på udviklingen af branchen. Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, nævnte biosolutions som en strategisk vigtighed adskillige gange sidste år, og i begyndelsen af februar i år landede EU en aftale om Net Zero Industry Act (NZIA), der efter bl.a. dansk ønske definerer bioteknologi, som en af de vigtige grønne teknologier, som EU skal arbejde for at fastholde.
Når Danmark næste år overtager formandsposten i EU, vil vi sætte ekstra skub på udviklingen af branchen.
Vi skal derfor for det andet opprioritere den danske interessevaretagelse på området i EU. Det bliver særligt vigtigt her i første del af 2024 og frem mod vores eget formandskab. Det vil vi især gøre på nogle af de områder, hvor den europæiske regulering er utidssvarende eller simpelthen står i vejen for udviklingen. Her vil den danske regering arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiden og styrke vejledningen på området, så innovative virksomheder har lettere ved at bringe deres løsninger på markedet.
For det tredje skal vi afsøge mulighederne for at skabe nogle lettere vilkår for vores iværksættere og små virksomheder. Det kan for eksempel være ”regulatoriske sandkasser”, hvor idéen er at give virksomheder mulighed for at teste og udvikle nye produktionsmetoder og produkter i samarbejde med myndigheder, som kan vejlede virksomhederne i den relevante lovgivning. På den måde kan virksomhedernes løsninger blive tænkt sammen med reguleringen på området så tidligt i udviklingsfasen, som muligt, og hurtigere komme ud i virkeligheden, hvor de skaber værdi og sparer CO2.
Dette giver samtidig myndighederne brugbar indsigt i, hvordan regulering, standarder, godkendelsesprocesser mv. kan udformes for at skabe gode rammer for innovation. Selvfølgelig uden at gå på kompromis med ordentlige forhold, ordentlige tilsyn og tårnhøj kvalitet i for eksempel vores fødevarer.
Danmark ligger forrest i feltet, når det gælder biosolutions. Men konkurrencen om grønne teknologier er massiv, og vi risikerer at bliver overhalet indenom. Derfor skal vi sætte fokus på at understøtte danske virksomheder og startups, der kan bringe biologiske løsninger og bæredygtig fødevareproduktion til et endnu højere niveau end i dag.
