DA bør glæde sig over det store fald i kontanthjælp
Erik Simonsen fra DA forsøger at pakke sin bekymring ind i gode intentioner, men det skinner tydeligt igennem, at det handler om en utrættelig jagt på arbejdsudbud - på bekostning af de unges helbred.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er ikke et velfærdssamfund værdigt. Sådan indleder Erik Simonsen, vicedirektør i DA, sit debatindlæg på Finans om, at alt for mange er på permanent forsørgelse. Det er særligt de unge med psykiske lidelser, som er et problem, må man forstå på Simonsen.
Bekymringen for de unge virker næsten også reel, indtil man kommer ned til det sidste afsnit, hvor tiøren falder. I virkeligheden handler det blot for Simonsen og DA om, at flere af de unge med psykiske lidelser skal i arbejde. I stedet for at ville hjælpe de unge til at få det bedre, ser han stort på deres situation og det forløb, de har været igennem. Han vil hellere tilfredsstille DA’s medlemsvirksomheders uslukkelig tørst efter mere arbejdskraft.
Hvad med at se disse psykisk sårbare unge som mennesker og ikke som arbejdskraft, der skal piskes i arbejde og lænkes til et samlebånd?
Der er jo en årsag til, at de psykisk sårbare unge, som Simonsen har set sig lun på, får tilkendt førtidspension. Før de kan få det, har de været igennem ressourceforløb og ofte flere end et. I dag er den gennemsnitlige varighed for personer på ressourceforløb tre år og otte måneder. Det er tre år og otte måneder, hvor disse udsatte mennesker er blevet tjekket og kontrolleret fra ende til anden. De er blevet kastet igennem den ene afprøvning og videre til den næste. Flere af dem får det ofte værre af disse forløb.
En anden medvirkende årsag til, at tilgangen af unge førtidspensionister er steget, er, at mange har været parkeret på ressourceforløb i en årrække og så først langt senere har fået tilkendt førtidspension. Samtidigt skal stigningen i tilgangen efter 2020 også ses i sammenhæng med, at der har været et Corona-efterslæb. Der er naturlige årsager til, at vi ser en stigning i tilgangen til førtidspension for de unge. Erik Simonsen burde i stedet glæde sig over, at der aldrig har været færre på kontanthjælp NYT: Rekordfå modtagere af kontanthjælpsydelser - Danmarks Statistik (dst.dk). Det gælder sådan set også for de unge under 40 år.
I 3F er vi bekymret over, at så mange unge har ondt i livet. Vi mener, at det ikke er et velfærdssamfund værdigt, at de unge skal tæskes igennem den ene afprøvning og kontrol efter den anden på bekostning af deres helbred. Vi tror ikke på, at de økonomiske incitamenter kan give en større arbejdsevne. Det kan vi med sikkerhed sige, da der sideløbende med stigningen i førtidspension til unge under 40 år er en stigning i antallet af fleksjob under 10 timer om ugen til samme gruppe. Så dem, som kan arbejde lidt, er ikke på førtidspension men derimod i fleksjob.
Derfor foreslår vi, at det i særlige tilfælde skal være muligt at tilkende borgere midlertidig førtidspension. Det skal blandt andet gælde for de unge mennesker med psykiske udfordringer, som nu og her har brug for den ro, som en midlertidig førtidspension kan give, men hvor der på sigt kan opnås en forbedring og forhåbentlig en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Men det handler om de unge og deres helbred og ikke de kolde kontanter, som DA vil have dem til at skaffe til aktionærerne.
De unge og andre med psykiske og fysiske lidelser skal have ro og fred til at få det bedre uden, at kommunen eller DA skal svinge en pisk med ressourceforløb og fuldtidsjob over deres hoveder.
