Afkast kommer i utallige afskygninger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Er der to megatrends, der hersker på de finansielle markeder lige nu og her, er det fedme og kunstig intelligens (AI). Rejsen mod tinderne har tilsyneladende ingen ende, og afkastet er rekordhøjt.

Lige nu og her i hvert fald – vi har endnu til gode at teste den langvarige holdbarhed af fedme og AI som finansielle megatrends, selv om de har godt fat.

Den grønne omstilling og bæredygtige investeringer er også en trend, men den har været sat lidt i skammekrogen de seneste år. Den vil dog utvivlsomt vende tilbage på dagsordenen på et tidspunkt – måske hjulpet på vej af AI, måske af et mere lempeligt rentemiljø og måske af en mere fredelig verden.

Det vidner meget godt om, at det, der stiger på et givent tidspunkt – måske endda med raketfart – godt på et tidspunkt kan vende snuden mod jorden igen. Ikke nødvendigvis lige i morgen, men så på et senere tidspunkt. Det er de grønne investeringer blot et eksempel på.

Det gælder også modsat, hvor vi tidligere har set våben være no go at investere i, og typisk har mange våbenselskaber optrådt på diverse eksklusionslister hos især pensionskasser. Men nu er våben til en vis grad inde i varmen igen, og det smitter positivt af på afkastene i den branche.

Sidste år talte vi alle meget om The Magnificent Seven, men det begreb er allerede endt som noget af et modefænomen og nu skåret ned til de fantastiske fire, fordi Tesla, Apple og Alphabet er blevet hægtet af og hængt til tørre med negative afkast i år. Det gør dem ikke med ét ikke til dårlige selskaber, men det viser, hvor hurtigt og uforudsigeligt udviklingen kan gå.

Og så viser det også noget positivt: At investorerne ikke bare skærer selskaberne over en kam, men analyserer hvert enkelt på sine egne præmisser.

Imens fester Nvidia, Meta, Microsoft og Amazon ufortrødent videre, men heller ikke her skal man tage en permanent himmelfart for givet. Tag bare forleden, da Donald Trump sagde nogle grimme ord om Facebook (som Meta ejer). Det fik aktien til at falde næsten 5 pct. og mange milliarder i markedsværdi.

Herhjemme har et selskab som A.P. Møller-Mærsk også taget lidt af en rutsjetur. Fra en bundlinje på over 200 mia. kr. i 2022, taber selskabet nu penge, og aktiekursen handles til under det halve. Zealand Pharma taber også penge, men til gengæld er biotekselskabet en del af den fedmehype, der huserer på markederne for tiden, og forventningerne er tårnhøje. Det har sendt Zealand-aktien 100 pct. op i år, og så er alt jo godt? Måske, det ved vi ikke endnu, og kun hvis de høje forventninger en dag indfris.

Pointen er, at afkast er en flygtig størrelse. Skal man over lang tid opnå et sikkert og stabilt afkast uden at risikere formuen, skal risikoen spredes ud over flere typer værdipapirer, både aktier og obligationer.

Jo flere forskellige værdipapirer, desto mere udjævner du risikoen for at blive ramt af et større fald i det enkelte værdipapir. Og modsat får man jo så heller ikke hele opturen af den ene raketaktie, der stiger eksplosivt, hvis du har spredt dine investeringer på flere papirer. Det er prisen for en mere stabil og sikker udvikling.

Om man er til det eller ej, er en individuel beslutning og handler til syvende sind om ens mentalitet. Kan man uden problemer tåle at tabe hele sin investering, kan man jo med sindsro investere alle sine midler i en spekulativ pennyaktie.

Sådan er der trods alt næppe mange, der har det. De fleste vil nok kunne se fornuften i dele midlerne på flere værdipapirer – hvilke og hvor mange er igen en smagssag afhængig af den ønskede risiko.

Det samme gælder, om man lægger al fokus på afkast, eller om risiko også her skal være en del af overvejelserne. Der oplever vi ofte, at det rene fokus på afkast kan stå i vejen for at træffe de rigtige investeringsbeslutninger.