Er vi ved at kvæle iværksætterne?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi bryster os ofte af at være en sand iværksætternation, hvor vi dygtigt evner at få de små startupfrø til at spire. Nye innovative virksomheder, som med årene kan vokse sig store og blive til de store træer, som vores samfund trygt kan læne sig op ad. Næste generations Novo Nordisk, Mærsk og Lego.

Desværre ser virkeligheden helt anderledes og langt mere dyster ud for vores ellers dygtige iværksættere.

Hvor der i 2007 blev skabt over 24.000 nye virksomheder, blev der i 2021 kun etableret 19.000. Samtidig viser statistikkerne, at blot 47 pct. af alle nystartede danske it-virksomheder eksisterer fem år efter, at de er blevet stiftet.

Ligesom havene omkring Danmark oplever et altødelæggende iltsvind, ser vi desværre også luften forsvinde ud af iværksætterne i alarmerende hast. Hvis vi ikke får rettet op på dette, ender vi ligesom de danske farvande med en erhvervsmæssig død havbund uden vækstorganismer til at føde resten af økosystemet.

Værdien af startups er ellers ikke til at tage fejl af. Iværksætternes produktivitet er 1,5 pct. højere, og de er 7 pct. bedre til at skabe beskæftigelse end etablerede virksomheder.

Samtidig er de også bedre til at ansætte medarbejdere, der er ufaglærte og erhvervsuddannede, ligesom de generelt betaler højere lønninger.

Heldigvis har vi da stadig en sand underskov af unge virksomheder, som pynter på de seneste års tendens. Næsten halvdelen af Danmarks virksomheder er under 20 år gamle, og selvom de måske ikke bidrager særligt meget i deres første leveår, kommer to trediedele af den samlede værdiskabelse og beskæftigelse i Danmark fra SMV’erne.

Så iværksætterne og SMV’erne er helt essentielle for vores vækst og fremtid. Spørgsmålet er så, hvorfor der bliver færre af dem, og hvorfor så få overlever?

I dag pålægges danske virksomheder administrative byrder for 30 mia. kr. om året, og byrderne står til at vokse med yderligere 6 mia. kr. i de kommende år. Det er en stor mundfuld for en lille virksomhed.

Kigger man alene på skatteområdet, er der på bare 30 år sket en tredobling af skatteloven, så den i dag består af over 187 love, 361 bekendtgørelser samt 148 cirkulærer og vejledninger. Over 1,5 millioner ord, som man skal mestre.

Samtidig ser vi en ren lavine af reguleringer fra EU, som man skal leve op til. NIS2, AI ACT, nye krav til tidsregistrering samt omfattende ESG-rapporteringskrav for bare at nævne nogle få.

Man kan næsten få fornemmelsen af, at hver anden medarbejder skal være jurist, for at man har en chance for at kunne bestige det juridiske og administrative bjerg, der tårner sig op foran en nystartet virksomhed.

Siden 2020, hvor den seneste iværksætterstrategi fra regeringen udløb, har vi ventet på en ny iværksætterstrategi, der skal definere ambitionen og rammerne for Danmarks fremtidige vækstlag. Fire år er lang tid at vente. Især, hvis man kigger på dødeligheden blandt iværksættervirksomhederne.

Hvorfor tager det så lang tid at udarbejde en strategi? Der er helt åbenlyst behov for et bureaukratisk eftersyn. De alt for rigide og bureaukratiske regler omkring medarbejderaktier og udenlandske medarbejdere kan med fordel strømlines og forenkles for slet ikke at tale om hele beskatningsdelen af iværksættere og investorer.

F.eks. er det så godt som umuligt at få softwareudvikling anerkendt under skattekreditordningen. En ærgerlig praksis af en ellers udmærket ordning, som har til formål at tilføre iværksættervirksomheder likviditet, mens de udvikler nye produkter, og hvor deres indtægter ofte er begrænset.

Det vigtigste skridt for regeringen er ganske enkelt at prioritere tid og penge til at gøre det lettere at starte og skalere nye virksomheder. Det kræver ikke bare en skarp iværksætterstrategi, men også et mere holistisk syn på iværksætteri på tværs af ministerierne lige fra uddannelses- over erhvervs- til skatteområdet.

Erhvervsministeren har udtalt, at Danmark skal være verdens bedste land for iværksættere. Men hvis vi venter fire år mere, så risikerer vi at have presset den sidste luft ud af vores innovative startups. Og det har Danmark ikke råd til.