USA-forbud mod AI-assistent understreger vigtigheden af danske sprogmodeller
Den amerikanske kongres har for nylig forbudt medarbejderne at bruge Microsofts Copilot, og nu forsøger danske aktører også at gøre Danmark mere fri af de store kommercielle sprogmodeller.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Efter en god fest kan tømmermændene indfinde sig. Det ser også ud til at være tilfældet for et af det seneste års mest omtalte emner – AI eller kunstig intelligens.
Hvor der i 2023 var store forhåbninger om, at kunstig intelligens ville afhjælpe alverdens problemer, før vi kunne nå at stave til ChatGPT, er virkeligheden en lidt anden i år. Vi har så småt indset, at udviklingen kommer til at tage tid, og at de etiske og juridiske dilemmaer er blevet flere.
For nylig understreget af, at den amerikanske kongres trak i håndbremsen og nu har forbudt kongressens medarbejdere at bruge Microsofts AI-assistent, Microsoft 365 Copilot, fordi det angiveligt indebærer en sikkerheds- og datarisiko. Og det er ikke kun centrale offentlige myndigheder med høje krav til datasikkerhed, der er bekymrede ved udsigten til at betro oplysninger til private tech-virksomheder i Californien.
Herhjemme er et konsortium af private og offentlige aktører med Dansk Erhverv, IBM og Alexandra Instituttet i spidsen netop gået sammen om at skulle udvikle en dansk sprogmodel. Den beslutning hilser jeg velkommen, og derfor har vi også allerede nu taget del i processen ud fra et juridisk standpunkt.
Er det nye konsortium og planerne for en dansk sprogmodel den ideelle løsning? Muligvis ikke, men vi er nødt til at gøre noget, og jeg opfordrer danske organisationer og virksomheder til at melde sig ind i konsortiet.
Amerikanernes ageren er et vink med en vognstang
Når amerikanske myndigheder tager så drastiske beslutninger om at droppe Copilot, viser det, at vi herhjemme er nødt til at have en dialog om, hvordan vi vil bruge AI, og ikke mindst hvordan vi ikke vil bruge den.
Jeg er bestemt stor tilhænger af AI, og den kan blive en brugbar hjælper for både offentlige og private organisationer og på sigt være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor. Men de seneste måneders udvikling har også vist mig, at vi er nødt til at være kritiske.
Vi har de seneste 15-20 år konsumeret IT-selskabernes nyeste påfund, og vi har måske for sent indset, at de ikke er så transparente om f.eks., hvordan deling af data foregår. Vi har nok alle sammen, politikere, forbrugere og erhvervsliv, lidt sent forstået, hvilken økonomisk og samfundsmæssig magt, der følger med alle de persondata, der indsamles.
Hvis vi er ligeglade med risiciene, er der ingen tvivl om, at de internationale tech-aktører har voldsomme udviklingskræfter, der kan skubbe på udviklingen af AI – også for en dansk sprogmodel. Men det vil sandsynligvis komme med en pris, hvor du kommer til at betale med dine data og sikringen af dem.
Nabolandene er allerede i gang
Skeler vi mod vores nordiske nabolande, der på mange måder ligner os kulturelt og samfundsmæssigt, er de allerede godt i gang med det udviklingsarbejde, som det nye danske konsortium nu for alvor går i gang med herhjemme.
Et af argumenterne for en national sprogmodel i Norge og Sverige er, at den kulturelle sammenhængskraft risikerer at blive sat i baggrunden, hvis vi lod f.eks. amerikanske sprogmodeller være alene i markedet.
Et af modargumenterne for en dansk model har været, at det bliver svært og dyrt at hamle op med f.eks. Microsoft og Google. Og det argument kan jeg naturligvis godt forstå. Men omvendt er det så vigtig en kamp at tage, at vi er nødt til at samle arbejdet og regningen op.
Svært at komme i gang
Især for offentlige aktører viser der sig udfordringer ved at skulle bruge for eksempel ChatGPT. Derfor kan vi vinde store fordele ved at udvikle og videreudvikle de AI-værktøjer, som vi kender, og som vi ved, lever op til de krav, som danske myndigheder og EU stiller.
For private virksomheder vil det også være en hjælp at have et dansk og reguleret alternativ til de store, internationale sprogmodeller. Sidste år spurgte vi, sammen med analysevirksomheden Coleman Parkes Research, 600 ledere i større virksomheder om til ledelsernes opgave med at arbejde med AI.
Hele 99 procent af deltagerne angav, at brugen af kunstig intelligens er vanskelig at komme i gang med, og det er sandsynligvis ikke blevet nemmere siden. Hvis vi fik en transparent sprogmodel baseret på troværdige kilder, ville der nok være flere, der vil imødekomme AI-værktøjernes uendelige muligheder.
Vi skal ikke kategorisk afvise de store kommercielle sprogmodeller, men det er vigtigt, at vi også har vores eget fundament at stå på, så vi ikke igen kommer på bagkant med udviklingen og sikkerheden.
