For fem år siden var alle med et job på »en spændende rejse«. Nu »rækker de ud«
De vil gerne sælge et mobilabonnement eller have et råd. Men de har fundet på et nyt ord: De »rækker ud«.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hvis en mand en dag insisterer på at bruge ordet ”fisk” om det, som andre kalder en ”bil”, så fred med det. Herregud.
Problemet kommer først, hvis han en dag spørger naboen, om han må låne hans fisk, fordi hans egen er til service.
For fem år siden begyndte nogle i dansk erhvervsliv at bruge ordene ”en rejse” om det, som andre kalder ”et arbejde”. Nu er den gal igen.
Et arbejde bliver ikke til en rejse, fordi nogen en dag beslutter, at det kan man jo egentlig godt kalde et job i en sparekasse eller et revisionsfirma. Men det gjorde nogle.
Når de skiftede job til en anden sparekasse eller et andet revisionsfirma, begyndte de at skrive på LinkedIn, at de havde været på »en spændende rejse«.
Det var lidt underligt. De havde parkeret bilen på samme p-plads i 10 år, deltaget i cirka de samme møder i 10 år og snakket om fluefiskeri, børn, biler, fodbold eller sygdom med de samme kolleger i frokostpausen i 10 år.
Det vil nogle kalde at være på arbejde.
Men en dag insisterede nogen i dansk erhvervsliv altså på at kalde det »en rejse«.
Hurtigt var dét heller ikke nok. 10 år med faste mødetider og frugtordning blev til »en spændende, udfordrende, lærerig rejse«. Nogle af os tænkte, at der da aldrig har været ret meget thailandsk gadekøkken og øhop over en salatbuffet og et hævesænkebord, men der blev insisteret, og en dag var vrøvlet vedtaget.
Nu er den gal igen.
Folk i erhvervslivet og omegn er begyndt at »række ud«. De mener ”bil”. Men de siger ”fisk”.
Nogen af os tænker, hvordan det at ville sælge et mobilabonnement eller en slægtsbog kan være at »række ud«. Dem, der rækker ud, rækker forbavsende tit ud efter dankortet. Sommetider kan det også være ens tid, de rækker ud efter. De skriver for eksempel, at de nu rækker ud, fordi man er klog, og de har brug for et råd. Deres hænder kommer listende nedefra under dække af et rent hjerte.
Hånden, de rækker ud, er svær at daske væk, fordi personen for enden af armen spiller på, at et ordentligt menneske ikke siger »skrid«. Ordentlige mennesker har nemlig lært af deres mor eller far eller lignelsen om den barmhjertige samaritaner, at hænder, der rækkes ud eller frem, ikke afvises i døren.
Folk, der rækker ud, vil ens eget bedste. Sjovt nok falder ens eget bedste meget tit sammen med ønsket for enden af armen.
Et par eksempler:
En telefonsælger, der begynder med at sige, at han »rækker ud«, starter med at konstruere det sprogbillede, at han ringer, fordi han er et godt menneske. Han kunne have ladet være. Men han rakte ud til én, fordi han vil én det bedste.
Før ”række ud”-konstruktionen var der ”bare” en sælger i den ene ende af linjen og potentiel kunde i den anden. Ligesom der ”bare” var et arbejde, indtil mange års ansættelse i en sparekasse på et tidspunkt blev konstrueret om til en »spændende, udfordrende, lærerig rejse«. Man ser næsten drypstenshuler og giftslanger for sit indre blik.
Næste eksempel:
En avis skriver, at den har »prøvet at række ud« til en person, der står i selvforskyldte problemer til halsen og nu ligner en klovn eller bandit.
Hvor venligt. Her står et menneske og er ved at forsvinde i dynd og kviksand, og så kommer et andet menneske forbi, tilfældigvis med samaritanerbevis fra journalisthøjskolen, og »rækker ud«. Man ser den stærkes hånd gribe om den svages og trække til.
Før ”række ud”-konstruktionen var der bare et menneske i problemer og en journalist, der gerne vil have svar på, hvordan vedkommende egentlig selv synes det går.
Om vedkommende vil sige til citat, at det faktisk går ret dårligt, og om vedkommende er enig eller uenig i at ligne en klovn eller bandit, for sådan kunne vedkommende faktisk godt se ud fra sidelinjen.
Vi er nogle, der først for nylig har vænnet os til, at 10 år ved et hæve-sænkebord blev til »en spændende, udfordrende rejse«. Selvfølgelig vil vi også vænne os til, at en telefonsælger ikke sælger, men ”rækker ud”.
Og er der egentlig nogen forskel på en fisk og en bil?
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk


