Politiske valg kaster skyer på en ellers blå aktiehimmel

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Året 2024 er præget af, at over halvdelen af verdens befolkning har været eller skal til valgurnerne. Selvom valgresultaterne i Mexico og Indien gav anledning til nogen uro på de finansielle markeder, vil valgene i Frankrig og USA være af langt større betydning for de fleste investorer på vores breddegrader.

Der var betydelig uro på aktie- og obligationsmarkederne i Frankrig, efter at præsident Macron udskrev valg til Nationalforsamlingen i kølvandet på det store nederlag til Marine Le Pens Rassemblement National (RN) ved Europaparlamentsvalget.

Men også Jean-Luc Melenchon, leder af La France Insoumise og venstrefløjens koalition Nouveau Front Populaire, har en stor trang til at bruge penge, man ikke har. Han har i valgkampen sagt, at man planlægger finanspolitiske stimuli på 230 mia. euro over de næste fem år.

De finansielle markeder frygter derfor en total afsporing af den finanspolitiske disciplin, på et tidspunkt, hvor budgetunderskuddet i forvejen ligger på 5,5 pct. af BNP og statsgælden på 110,6 pct. af BNP.

Standard & Poor’s har tidligere på måneden nedjusteret landets kreditvurdering fra AA til AA-, mens EU-Kommissionen den 19. juni bad Frankrig om at stramme finanspolitikken, da landet har brudt Vækst- og Stabilitetspagtens begrænsninger på budgetunderskud og statsgæld.

Det svage udgangspunkt, kombineret med en yderligere lempelig finanspolitik, betyder at Frankrig risikerer et såkaldt ”Liz Truss-moment”. Det mærkede Storbritannien i 2022, da et uansvarligt finanspolitisk udspil (45 mia. £ i ikke-finansierede skattelettelser) førte til markant afstraffelse fra de finansielle markeder, og Bank of England måtte intervenere for at undgå et kollaps i pensionssektoren.

Endnu mere skræmmende er sporene fra bank- og gældskrisen i 2011. Dengang faldt de europæiske aktier med 26 pct. Vi forventer ikke en gentagelse af dette. En ny regerings finanspolitiske råderum vil være stærkt begrænset pga. det svage udgangspunkt, ligesom man fra foråret 2025 formentlig vil blive påbudt konkrete stramninger af finanspolitikken fra EU.

Dette vil naturligvis kunne skabe spændinger mellem en eventuel ny fransk regering og EU samt mellem regeringen og vælgerne. Derfor vil franske obligationer og bankaktier formentlig også skulle handles med en risikopræmie på den anden side af 2. valgrunde den 7. juli. En valutaunion uden fælles finanspolitik har en vis skrøbelighed.

Amerikansk valg med stor betydning

Med godt og vel fire måneder til det amerikanske præsidentvalg er der fortsat betydelig usikkerhed om resultatet. Og når Trump og Biden tørner sammen i den første tv-duel den 30. juni, er ingen af dem endnu officielt valgt som deres partiers præsidentkandidat.

Valget vil få stor betydning for Europa, mens de overordnede implikationer for de finansielle markeder er mere mudrede. For de finansielle markeder er der specielt tre forhold fokuspunkter:

Ingen af de to har indtil videre noget bud på det tredje punkt. Derimod er der betydelige forskelle på de to første. Trump vil gøre sine egne skattelempelser fra 2017 permanente, mens Biden vil hæve selskabsskatten fra 21 til 28 pct.

Trumps finansiering indbefatter først og fremmest markante stigninger i importafgifterne. Mange tal har været fremme: En universel importafgift på 10 pct., en afgift på import af europæiske varer på 30 pct. og endelig afgifter på kinesiske varer på 60 pct. Det er usikkert, præcist hvor Trumps politik vil lande. Men én ting er sikkert: Det er endnu en stramning af protektionismeskruen, og dermed et skridt længere væk fra globaliseringsdagene.

For Europa vil det naturligvis også have stor betydning, at Trump ikke ønsker at fortsætte med finansiering af krigen i Ukraine.

De politiske vinde og den tiltagende politiske usikkerhed er små mørke skyer, som befinder sig på en ellers overvejende blå aktiehimmel. Derfor vil der også være perioder, hvor opsvinget på aktiemarkederne midlertidigt bliver bremset. Indtil videre ved vi ikke med sikkerhed, om der er regn i skyerne, eller de med tiden opløser sig selv.