Krystalkuglen tog fejl: 2024 har udviklet sig helt anderledes end ventet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Skruer vi tiden tilbage til nytår, forventede stort set alle økonomiske eksperter og centralbanker, at vi tog hul på et år med en vifte af rentenedsættelser på menuen. Sådan kom det ikke til at gå.

I hvert fald ikke bedømt på årets første seks måneder, hvor vi indtil nu har måttet ”nøjes” med en enkelt rentesænkning på et kvart procentpoint i Europa og slet ingen i USA. Og den europæiske kom alene, fordi Den Europæiske Centralbank ECB fik malet sig lidt for hårdt op i et hjørne og ikke kunne tillade sig af skuffe markedet.

Det må siges at være stik modsat af markedets forventninger ved indgangen på året: Her var der indregnet fem-syv rentenedsættelser på samlet godt 1,5 procentpoint på begge sider af Atlanten. Men krystalkuglen viste sig – nok engang – ude af stand til at forudsige fremtiden.

Dermed kan vi hurtigt konstatere, at 2024 indtil videre har udviklet sig helt anderledes end forventet. Det gælder også på investeringsfronten, hvor man umiddelbart kunne formode, at et fortsat højt renteniveau ikke ville være guf for aktiemarkedet. Den antagelse kom heller ikke til at holde stik.

Fem ud af årets seks første måneder har således vist positive takter på aktiemarkedet. Kun april stikker negativt ud, mens maj og juni har fulgt takterne fra årets første kvartal. Det har været lidt af et jubel-halvår for aktier, og igen-igen har hypen kredset om aktier specialiseret inden for fedmemedicin og kunstig intelligens.

Det er de helt store drivere i aktiemarkedet. Chipsgiganten Nvidia blev medio juni det mest værdifulde selskab i verden og er steget mere end 160 pct. siden årsskiftet, men i slutningen af juni har selv Nvidia – kortvarigt – oplevet nogle markante dage i rødt, hvor investorerne har hjemtaget gevinst.

Herhjemme kan Novo Nordisk i et vist omfang være med og er steget med 45 pct. på baggrund af al hypen om fedmemedicin, der virkelig har potentiale til at ændre mange gældende markedsmekanismer. F.eks. hvor meget fødevarekoncerner fremover kommer til at sælge. Novo-aktien krydsede den 25. juni kurs 1000, og der tales allerede nu om et nyt aktiesplit, som selskabet har haft for vane, når kursen har krydset den milepæl.

Også Eli Lilly – Novos ærkerival – har haft et prangende år og er steget mere end 50 pct., og det samme gælder mindre danske selskaber som Zealand Pharma og Gubra, der også gør sig inden for fedme. De to selskaber er steget henholdsvis næsten 150 pct. og knap 270 pct. for Gubras vedkommende.

Fortsat højt renteniveau stækker obligationer

Obligationer har derimod ikke haft noget prangende år, idet renterne stort set er uændrede i forhold til begyndelsen af året. Vi har dermed ikke fået de forventede rentefald, der ville have medført stigende obligationskurser.

Danske realkreditobligationer har nærmest ikke rørt sig ud af flækken og er kun steget 0,7 pct., mens tyske statsobligationer ligefrem er faldet 3,4 pct. siden nytår.

Kun hvis man har ligget rigtigt investeret i obligationer, har det været muligt at skille sig positivt ud fra mængden. En svær, men ikke helt umulig opgave.

Hvad er så årsagen til de manglende rentenedsættelser? Det er heldigvis, at det egentlig går meget godt. Inflationen er fortsat nogle takker for høj, selv om den er presset mærkbart ned i forhold til, da det stod værst til.

Men der er stadig et stykke vej til, at målet om at komme helt ned på de 2 pct., man higer efter på begge sider af Atlanten, er indfriet. Samtidig er væksttakterne ligeledes stadig fine, og økonomierne generelt i god gænge. Især i USA og i mindre grad i Europa, hvorfor den enlige rentesænkning også giver bedre mening her på kontinentet.

Kort sagt er behovet for rentenedsættelser til at overse og indtil videre reelt overflødige. Og det er sådan set også en god nyhed. Pengepolitisk er der masser af ammunition til at sænke renterne den dag, hvor konjunkturerne begynder at pege i den gale retning. Det er en helt anden situation end for få år tilbage, da vi havde minusrenter og lav vækst – her var det pengepolitiske våbenarsenal ved at være opbrugt.

Sådan er det ikke længere, og det er godt for finansmarkederne, at krudtkassen er fyldt op igen. Det bringer vished for, at tingene alt i alt går meget godt. At alverdens eksperter endnu engang har taget fejl og læst forkert i krystalkuglen er så, hvad det er. Det er sket før og kommer til at ske igen.