Det går den forkerte vej med uligheden i Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hurtigere, højere, stærkere – sammen. Sådan lyder mottoet for OL, der snart begynder i Paris. Et tilsvarende motto har jeg i baghovedet, når jeg debatterer retningen i den økonomiske politik. Jeg ønsker mig et rigere, grønnere og mere lige Danmark. Desværre går det den forkerte vej.

For nok bliver vi rigere og grønnere hvert år – selvom det grønne godt måtte gå hurtigere – men vi bliver ikke mere lige. Tværtimod.

Den stigende ulighed i Danmark er især drevet af afkastet på formuer, som er koncentreret i toppen. De rige stikker af fra resten: Den rigeste procent ejer 25 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Og selvom lønnen stiger hvert år, er virksomhedernes overskud i industrien steget endnu mere.

Hvordan vender vi den udvikling?

For det første skal vi stoppe med at give skattelettelser til de mest privilegerede i samfundet. Senest har regeringen meldt ud, at den vil sænke arveafgiften for virksomhedsarvinger, og det er den helt forkerte vej at gå.

For det andet skal vi styrke sikkerhedsnettet. Gennem mange år har skiftende regeringer svækket dagpengene og kontanthjælpen. Godt nok har arbejdsløse med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet fået et tillæg til deres dagpenge, men det er en lappeløsning oven på flere års markante dagpengeforringelser.

Samtidig sender den seneste kontanthjælpsreform ca. 10.000 mennesker ned på en meget lav ydelse. Forklaringen? At det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Men selvom de 10.000 kontanthjælpsmodtagere står til en markant indkomstnedgang, forventer økonomerne i Finansministeriet kun, at der kommer et par hundrede i arbejde, mens de fleste kommer til at opleve endnu flere afsavn i deres hverdag.

For det tredje skal flere organiseres i en overenskomstbærende fagforening. Overenskomstbærende fagforeninger er med til at sikre lønmodtagerne en større bid af kagen. Men faktisk viser forskning fra Norge, at fagforeninger også styrker produktiviteten. Dels kan det styrke dialogen mellem medarbejdere og ledelse, hvis mange medarbejdere er organiseret i en fagforening, dels giver rettigheder, fagforeningerne har været med til at sikre deres medlemmer, medarbejderne tryghed og mod til at spille deres idéer ind på arbejdspladsen. Det øger innovationen. Endelig kan fagforeninger også motivere deres medlemmer til at vedligeholde og udvikle deres kompetencer ved at tage efteruddannelse. Derfor kan man med fordel øge fradraget for fagforeningskontingentet, så flere melder sig ind i en fagforening.

Det er muligt at skabe et rigere, grønne og mere lige Danmark. Men det kræver, at vi investerer i mennesker gennem uddannelse og opkvalificering og øger den faglige organisering.