Fortsæt til indhold

’Den sorte svane’ har afdækket alvoren ved usynlige systemer

Dokumentaren ‘Den sorte svane’ har sat fokus på, hvordan usynlige systemer kan udnyttes af folk med uetiske hensigter. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at designe systemer uden smuthuller?

Debat
Stefan Tarpdirektør hos SAP Concur, Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Stefan Tarp

Efter Den sorte svane-dokumentaren vil mange sikkert spørge sig selv om, hvorvidt fusk og svindel anno 2024 er et problem, som vi kan tage os af på virksomhedsplan, eller om der skal større “kræfter” i spil? Faktum er, at økonomiansvarlige står over for et konstant pres for at reducere fejl, svindel og spild, når der f.eks. skal håndteres udgifter.

I dokumentaren vises det tydeligt, hvordan personer fra den kriminelle underverden og erhvervslivet går sammen for at snyde vores offentlige systemer. Dette i sig selv vækker forargelse hos mange, men det rejser også vigtige spørgsmål om forskellen mellem sjusk og svindel, og hvordan vi bedst kan bekæmpe det. Fejl er nemlig uundgåelige, men de skal kunne opdages og rettes til, inden det får alvorlige konsekvenser for virksomhederne.

Sjusk vs. svindel

Snyd og svindel er velkendte termer, der ofte bruges med samme betydning, men de har forskellige implikationer. Snyd kan i nogle sammenhænge referere til småbedrag eller manipulationer, mens svindel indebærer en mere systematisk og bevidst handling med det formål at bedrage andre for egen vindings skyld. Mens snyd kan forekomme på individniveau, kan svindel have langt større konsekvenser og involvere komplekse netværk og organisationer.

Vi skal huske, at teknologien ikke kan skærme os fra menneskets vaklende moral, men vi skal gøre et forsøg alligevel.
Stefan Tarp

I nogle tilfælde kan snyd dog også være resultatet af dårlig praksis, uopmærksomhed eller ineffektive processer, hvor fejl sker ved et uheld. Og det er her, hvor vigtigheden af intelligente systemer, der f.eks. kan identificere og forhindre ukorrekte indberetninger af udgifter, bliver afgørende.

I en undersøgelse af økonomilederes tilgang til forandring svarer hele 33 pct., at de netop vil investere i nye teknologier som automatisering og kunstig intelligens for at tackle forandringer og stigende usikkerhed. Ved at automatisere processer og overvåge transaktioner kan virksomheder reducere risikoen for sjusk og også visse former for svindel. Men når man kigger tilbage i historien, er det tydeligt, at man aldrig skal sætte al sin lid til en enkelt teknologi eller løsning.

Moral vil altid være gatekeeper

Selvom vi lever i en verden med avanceret teknologi, vil den indre stemme, der skelner mellem rigtigt og forkert, altid spille en rolle. Systemer kan fange sjusk, men hvor der er vilje, er der vej, og mennesker med uetiske hensigter vil altid finde smuthuller. Derfor er svindel uundgåeligt, så længe der er mennesker involveret.

For ledere handler det altså også om at opbygge en god kultur, hvor de ansatte ikke fristes til at svindle. Det er vigtigt at balancere kontrol og tillid, hvilket systemer desværre ikke kan hjælpe med – her skal mennesket træde i karakter.

Mads Brüggers dokumentar har ikke kun sat fokus på problemet, men også skabt en samtale om løsningerne. Vi skal ikke bremse den teknologiske udvikling og investering i f.eks. kunstig intelligens, men vi skal huske, at teknologien ikke kan skærme os fra menneskets vaklende moral, men vi skal gøre et forsøg alligevel.

Artiklens emner
It-industrien
Kriminalitet