Danske pensionspenge i udbygning af gas skader klimaet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

”Ingen skal forestille sig, at Ruslands invasion af Ukraine kan retfærdiggøre en bølge af ny olie- og gasinfrastruktur i en verden, som sigter efter nul emissioner i 2050.”

Sådan skrev Det Internationale Energiagentur i 2022 i sin årlige analyse af energimarkederne, World Energy Outlook, for at gøre det klart, hvad der skulle til, for at verden kunne holde Parisaftalen og undgå af forværre klimaforandringerne.

Alligevel har danske pensionsselskaber i dag milliarder af kroner investeret i olie- og gasselskaber, som i stor stil udbygger gasinfrastrukturen i EU. PFA fører an med en milliardinvestering i bl.a. TotalEnergies, der er en af de centrale aktører i udvidelsen af gasinfrastrukturen.

På trods af energiagenturets advarsel var det netop invasionen af Ukraine, som satte gasekspansionen i gang. I iveren efter at gøre sig uafhængig af russisk gas ved at erstatte den med flydende gas, den såkaldte LNG, der kan sejles til havne i Europa fra lande som Qatar og USA, har EU’s lande ladet energiselskaberne gå mere eller mindre amok i etableringen af nye LNG-terminaler til import af de fossile gasdråber.

Siden invasionen er der etableret seks nye LNG-terminaler i bl.a. Tyskland og Italien samt udvidet en i Frankrig. Det er følge Institut for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA) mere end nok, og betyder, at Europa i dag kun gør brug af 58 procent af sin samlede importkapacitet. På trods af det er der lige nu så mange nye terminaler undervejs, at Europa i 2030 vil have dobbelt så stor kapacitet til at importere LNG, som der vil være behov for.

At EU’s kapacitet er på vej imod et niveau, som langt vil overstige, hvad der kræves for at Europa kan gøre sig uafhængig af russisk gas, vidner om, at det i dag ikke længere er Europas forsyningssikkerhed men finansielle interesser, som driver LNG-ekspansionen.

Mere specifikt er det med dygtig lobbyisme lykkedes for olie- og gasselskaberne at puste til hvert enkelt EU-lands politikeres frygt for ikke at få tilstrækkeligt gas og for at misse chancen for at blive centralt placeret i den fremtidig import af LNG til EU.

TotalEnergies har i den sammenhæng haft store interesser på spil. Selskabet planlægger at fordoble sin LNG-forretning frem imod 2030 og er derfor i fuld gang med at øge sin gasudvinding og LNG-produktion ved at åbne nye terminaler rundt omkring i verden. Med flere terminaler i USA er selskabet f.eks. centralt placeret i den lukrative transatlantiske handel, og derfor har Total også slået til lyd for, at der skal etableres terminaler, der kan modtage LNG i EU. Selv har selskabet åbnet en terminal i Le Havre i Frankrig, ligesom det også har udbygget sin gasinfrastruktur med nye gaskraftværker i Europa.

Frygten for ikke at få del i LNG-eventyr har resulteret i, at EU under et allerede i dag har flere terminaler, end kontinentet behøver, og at de enkelte EU-lande samtidig er i fuld gang med at etablere endnu flere terminaler og nye gasrørledninger hen til dem. Det til trods for at EU’s import ifølge EU’s egen institution for energisamarbejde og -regulering, ACER, vil toppe i år.

Fremtiden for den nye gasinfrastruktur vil nødvendigvis byde på et af to onder. Enten vil disse terminaler og rørledninger stå ubrugte hen om få år og medføre tab for de energiselskaber, der har investeret i at etablere dem, hvilket ikke er godt nyt for investorer som PFA og andre danske pensionsselskaber. Eller også risikerer vi, at olie -og gasselskaberne vinder kampen om at holde terminalerne og rørledningerne i brug, hvilket vil låse os fast til brug af LNG længere tid, end vi behøver. I så fald vil klimaet tabe stort.

Flere og flere danske banker og pensionsselskaber er indenfor de seneste par år holdt op med at give lån og investere i olie- og gasselskaber, som øger udvindingen af ny olie og gas. Nu bør finanssektoren også forholde sig til ekspansion af fossil infrastruktur – herunder den massive ekspansion af EU’s gasinfrastruktur; LNG-terminaler, rørledninger og gaskraftværker, som ifølge IEA ikke kan forenes med Parisaftalen.

Total har i stor stil skubbet på og taget del i udbygningen af gasinfrastrukturen i EU og er i øvrigt det private selskab i verden, som udvikler mest ny olie og gas. PFA bør trække en streg i sandet overfor selskaber som Total, der ikke omstiller sig men år for år udvider med ny olie og gas, mens deres investeringer i vedvarende energi halter langt bagefter. Vi bør bruge vores opsparinger til at skabe en tryg alderdom – ikke accelerere klimakrisen.