Aarup redder britisk kriseforretning på målstregen
Uden milliardkøb af Britvic ville Carlsbergs fremtid i Storbritannien have set mere end usikker ud.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den britiske forretning har i umindelige tider været en sten i skoen på Carlsbergs indtjening. Tilbage i 1990’erne var ledelsen i den danske ølkoncern tilmed villig til at sælge hele butikken for en mindre aktiepost. Det blokerede konkurrencemyndighederne. Det er svært at være nummer fire i et yderst konkurrencepræget marked uden tegn på at kunne vokse…

