AI kommer til at hjælpe os – ikke erstatte os
Automatisering med AI kan skabe meget stor værdi for erhvervslivet. Men der vil være brug for et ”human in the loop”
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med de rette data kan kunstig intelligens (AI) delvist automatisere mange opgaver, som i dag udføres af højt kvalificerede medarbejdere. Ordet ”delvist” er her centralt for den måde, virksomheders ledelse i de fleste situationer bør tænke på AI for bedst at identificere anvendelsesmulighederne (eller ”use cases”, som folk i branchen kalder det).
Førerløse biler – en af de mest spektakulære anvendelser af AI – illustrerer pointen.
I forhold til de meget optimistiske forudsigelser for nogle år siden har førerløse biler hidtil været en skuffelse. Ikke kun den evige tids-optimist Elon Musk, men også en række topchefer for store bilproducenter forudsagde i 2016, at vi ville have førerløse biler indenfor få år. General Motors chef Dan Ammann udtalte f.eks. i 2014, at han ikke ville være overrasket, hvis de havde førerløse biler på gaden i 2020.
De lidt for optimistiske spåmænd kan forsvare sig med, at deres biler faktisk er delvist selvkørende. Mange kan selv holde bilen indenfor dens bane, holde afstand til andre biler, parkere mm. Altså en delvis automatisering. Men i denne helt konkrete use case er gevinsten ved delvis automatisering meget begrænset.
Som Tesla skriver om deres “Full Self-Driving capability” er den ”beregnet til brug med en fuldt opmærksom chauffør, der har hænderne på rattet og er parat til at overtage når som helst” (vores oversættelse). Når man alligevel skal sidde i bilen og være fuldt opmærksom på vejen og trafikken, er der ikke sparet meget tid – om nogen overhovedet. Vi har begge biler, der selv kan parkere, men det er en feature, ingen af os endnu ikke har anvendt.
Eksemplet viser, at delvis automatisering ikke altid skaber værdi. Pointen er imidlertid, at det er undtagelsen. Reglen er, at delvis automatisering med AI kan skabe meget stor værdi. Derfor skal vi passe på med ikke at stirre os blinde på en målsætning om 100 pct. automatisering. 20, 30 eller 50 pct. automatisering vil i mange tilfælde være en kæmpe gevinst.
Det kan spare en læge meget tid, at en AI skriver et udkast til patientjournal baseret på den samtale mellem læge og patient, som den lige har lyttet til. Lægen skal naturligvis stadig ind over. Men i stedet for at skulle forfatte teksten fra bunden, kan lægen nu redigere et udkast udarbejdet af et AI-baseret værktøj.
På lignende vis vil AI-baserede værktøjer kunne hjælpe med at forfatte alt fra tilbud til kunder til kontrakter eller diverse analyser, såsom markeds- og konkurrentovervågning til oversættelser mellem forskellige sprog.
Vi er langt fra en situation, hvor man kan overlade sådanne opgaver til en AI uden menneskelig supervision. Der er så godt som altid brug for et ”human in the loop”. Men modsat i bilen vil en sådan delvis automatisering i de fleste tilfælde kunne frigøre meget medarbejdertid til anden værdiskabelse for virksomheden og kunderne.
Hvis vi holder fast i eksemplet med en AI-baseret journalskrivning, bruger sygehuslæger i dag 31 pct. af deres tid på at dokumentere deres arbejde og kun 25 pct. på den direkte patientkontakt ifølge en undersøgelse refereret i Ugeskrift for Læger.
Hvis en AI kan reducere andelen af tid anvendt på dokumentation med en tredjedel (et moderat skøn) og overføre den sparede tid til patienterne, ville det indebære en stigning i lægernes produktivitet med hele 40 procent.
ChatGPT og andre sprogmodeller kan finde på at hallucinere – altså at finde på ting, der ikke passer. Det sætter en begrænsning for deres anvendelse, men man skal ikke stirre sig blind på den begrænsning. Delvis automatisering ved hjælp af AI rummer fantastiske muligheder for meget store produktivitetsstigninger.
