Kamala Harris kan blive USA's mest klimabevidste præsident
Donald Trumps førsteudfordrer har fået klimasagen ind med modermælken.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hvis Kamala Harris vinder valget, vil hun være den mest klimabevidste præsident nogensinde. Hun vil videreføre Joe Bidens IRA, den mest ambitiøse klimapakke nogensinde i USA, og give udsatte borgere rent vand og ren luft. Hendes kampagne bør give fornyet håb til alle klimainteresserede.
Vinder Donald Trump, har han svoret at tilbagerulle IRA, iværksætte flere olieboringer og forlade Paris-aftalen igen. Det vil gøre os alle til tabere i klimasagen, ikke mindst de unge generationer.
Kamala Harris’ tilgang til klimakampen tager afsæt i retfærdighed. Folk har ret til rent vand og ren luft. Hun formår at tale om både problemer og løsninger på et lokalt, nationalt og internationalt niveau. Hun vil give flere adgang til elektriske biler. Særligt skolebusser har hendes interesse, da 90 pct. af dem i dag kører på diesel.
Hun har fokus på at skifte skadelige blyrør ud i forsyningssektoren, så drikkevandet ikke er giftigt i fattigere områder. Hun vil hjælpe dem, som i dag ikke har råd til grønne løsninger, men som bliver ramt hårdest af klimakrisen. Globalt har hun blik for de samfund, som risikerer at miste mest på grund af klimakrisen, men som ikke har været med til at skabe den.
Det er befriende at høre en amerikansk præsidentkandidat med så stor viden og handlelyst inden for klimadagsordenen. Hun har ikke sagt meget om emnet, efter at hendes kandidatur blev en realitet, men i sine år som vicepræsident har hun givet en række interviews, hvor hendes oprigtige interesse for klimasagen skinner igennem.
Denne interesse har hun fået ind med modermælken, forklarer hun, idet hendes forældre mødte hinanden, da de var aktive i borgerrettighedsbevægelsen.
Hun er opvokset i Californiens Bay Area, som er miljøbevægelsens vugge. Californien er en af de delstater, som ofte er ramt af skovbrande, tørke og orkaner, som bliver yderligere forværret af klimakrisen.
I 2016 lagde hun som delstatens justitsminister sag an mod præsident Barack Obama, da han ville give tilladelse til hydraulisk fracking til olie- og gasudvinding langs kysten. Hun har flere gange rejst kritik af de store olievirksomheders rolle i klimakrisen.
Sammen med præsident Joe Biden har hun iværksat den mest ambitiøse klimapakke i USA’s historie, Inflation Reduction Act (IRA). Den skal slippe over 2.500 mia. kr. løs i samfundet til alternativ energi og grønne jobs.
Harris’ egen klimaposition ligger til venstre for Bidens klimapolitik. Det er for tidligt at sige, om den også vil gøre det, hvis hun bliver valgt, men man kan være bekymret for, at det bliver svært for hende at gennemføre en ambitiøs grøn politik.
Amerikanerne er dog mindre klimafjendske, end man måske tror. En analyse fra Pew Research peger på, at mens 54 pct. af alle amerikanere ser klimakrisen som en stor trussel, gælder det for 78 pct. af demokraterne og 23 pct. af republikanerne.
To tredjedele af amerikanerne går til gengæld ind for, at der investeres mere i grøn energi som sol og vind, samt at USA skal være CO2-neutralt i 2050. Blandt demokrater er det 9 af 10.
Når det kommer til konkrete indsatser, er amerikanerne altså mere interesserede i grønne løsninger, end hvis man spørger generelt til deres klimaholdninger. Andre emner som økonomi og sundhedsvæsenet prioriteres dog langt højere end klima blandt vælgerne.
Særligt når det gælder unge, er klima et stærkt kort for Kamala Harris. De ønsker at gå længere i forhold til olieindustrien end ældre generationer. Knap halvdelen af stemmeberettigede under 30 år mener, at fossile brændsler helt skal udfases, mod knap en tredjedel i den samlede befolkning.
I en ny meningsmåling fra Axios blandt de 18-34-årige fører Harris 60-40 over Trump, hvilket er bedre end Biden, som i samme måling kun fører 53-47 mod Trump. 45 pct. af de unge har en ekstremt eller moderat positiv opfattelse af Harris.
Unge klimaaktivister advarer Harris imod at nedtone sin klimapolitik for at imødekomme midtervælgere i svingstaterne. De unge har dog ikke andre valg end Harris. Som Jack Label fra ungdomsorganisationen Voters of Tomorrow siger til Financial Times: »Den største trussel mod vores miljø og vores fremtid som Gen Z’s mere bredt er Donald Trump.«
