Hvorfor er det fornuftigt, at virksomhederne samler sig?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De seneste år har vi været vidne til en markant konsolidering inden for det tekniske erhvervsliv. Mens antallet af virksomheder er faldet, er virksomhederne til gengæld blevet større og stærkere.
Men vil det så betyde, at den lokale smed eller elektriker helt forsvinder? Det korte svar er nej. Der er fortsat brug for begge dele.
Konsolideringen kan være en fordel for både små og mellemstore virksomheder, som gennem sammenlægninger kan opnå stordriftsfordele og styrke deres markedsposition.
En større virksomhed har bedre mulighed for at forhandle bedre priser på materialer i en tid med stigende materialepriser og kan være mere robuste over for økonomiske udsving og andre eksterne faktorer. For eksempel kan større virksomheder sprede deres risici og øge effektiviteten gennem bedre ressourceudnyttelse og teknologi.
Det er ikke raketvidenskab. Men det er en tendens, vi som samfund skal være særdeles opmærksomme på.
For de virksomheder, der er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark, så er høj produktivitet, kunstig intelligens og automation alfa og omega i industrien.
Tallene taler for sig selv. Fuldtidsbeskæftigelsen er steget med 21 pct. i metalindustrien fra 2008 til 2022, mens hver syvende virksomhed er forsvundet. Et lignende – omend mindre markant billede - gælder el-installationsbranchen, hvor fuldtidsbeskæftigelsen steg med 10 pct., samtidig med at hver tiende elinstallatør forsvandt.
Middel mod administrativt bøvl og byrder
En anden væsentlig drivkraft bag konsolideringen er de stigende administrative krav til virksomhederne. Hele 67 pct. af medlemmerne i TEKNIQ Arbejdsgiverne, at administrative byrder i høj eller nogen grad er et problem i det daglige arbejde.
Gennemsnitligt bruger virksomhederne 18 timer om ugen på administrative opgaver og unødvendigt bureaukrati. Det koster med andre ord virksomhederne en halv medarbejder at leve op kravene, hvilket virker helt skævt. I sagens natur presser det især de mindre virksomheder, som ofte har færre ressourcer at kaste efter den slags.
For selvom virksomhederne tager eksempelvis generativ AI i brug for at lette arbejdet og nå nye højder, så er der stadig store effektiviseringspotentialer at hente, når den offentlige virkelighed møder det private erhvervsliv.
Derfor bør den automatiske erhvervsrapportering udvides til at omfatte regnskabsstatistik, årsrapport og ikke-finansielle rapporteringer, såsom EU-taksonomi og CSR-direktivet. Det ville for alvor lette virksomhedernes kamp med administrativt bøvl og besvær.
Konsolidering er derfor ikke blot en kortsigtet løsning, men en langsigtet strategi, der kan styrke det danske tekniske erhvervsliv. Og bevares, virksomhederne konsoliderer sig ikke alene for at minimere det administrative bøvl, men enhver virksomhedsejer afvejer, hvor hver time er givet bedst ud – hvor skaber man mest værdi? Ved at udfylde blanketter eller ved at lave opsøgende salg?
Det er derfor afgørende, at vi som samfund støtter denne udvikling og sikrer de rette rammebetingelser, så vores tekniske erhvervsliv kan fortsætte med at vokse og bidrage til dansk økonomi.
