Begivenhedsrig sommer sætter agendaen for resten af 2024
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ofte er sommeren præget af agurketid på den finansielle nyhedsfront. Det kan man ikke påstå om denne sommer, som ikke mindst vil blive husket for attentatforsøget på Donald Trump samt Joe Bidens kapitulation.
Sommeren blev indledt med et mudret parlamentsvalg i Frankrig. Men sidenhen er nyhedsstrømmen vendt mod det amerikanske præsidentvalg og geopolitik. Undervejs har man set større udsving i de makroøkonomiske indikatorer, hvilket har bidraget til nogen uro på internationale rente- og aktiemarkeder.
I de kommende tre måneder frem mod det amerikanske præsidentvalg vil international økonomi og politik fortsat være præget af betydelig usikkerhed. Men der er også positive signaler for de finansielle markeder: Ikke mindst forekommer det fortsat mest sandsynligt, at amerikansk økonomi vil foretage en ”blød landing”.
Desuden er der fortsat et moderat pres nedad på inflationen, hvilket hen over sommeren har styrket troen på rentenedsættelser. Derfor er det formentlig også fortsat for tidligt at reducere beholdningen af aktier til fordel for obligationer.
Stor politisk usikkerhed
Efter offentliggørelsen af indkøbschefernes aktivitetsindikatorer for fremstillings- og servicesektorerne i juli var der betydelig pessimisme at spore i mange medier. Hertil kommer en betydelig økonomisk usikkerhed i forhold til det amerikanske præsidentvalg.
Men hverken usikkerhed eller svage økonomiske nøgletal behøver at være et problem for aktiemarkederne. Hvis ikke der var usikkerhed, ville det heller ikke være muligt at lave et investeringsafkast højere end den risikofrie rente. Så i udgangspunktet er usikkerhed investorernes ven.
Det, som derimod kan blive afgørende for aktierne, er ændringerne i usikkerhed. Lige nu peger meningsmålingerne i USA på næsten dødt løb mellem Donald Trump og Kamala Harris. I det perspektiv er det vanskeligt at se en betydelig stigning i den politiske usikkerhed på denne side af valget.
For så vidt angår de økonomiske nøgletal, så er det i princippet de samme ting, som gør sig gældende: Det er ændringer – ikke niveauer – som påvirker de finansielle markeder. Og udgangspunktet for Europa er svagt.
Det gælder ikke mindst fremstillingssektoren. Denne er fortsat hårdt ramt af disruption i bilindustrien, svag efterspørgsel samt et generelt højere omkostningspres på denne side af pandemien. Derimod har servicesektoren det markant bedre.
Amerikansk valg, økonomi og finansielle markeder
I skrivende stund ser det ikke ud til, at der kommer modkandidater til Kamala Harris, som dermed ender som Demokraternes kandidat ved valget den 5. november. Hvis hun skulle vinde, ser det i udgangspunktet ud til at blive mere af det samme. Dog med det aber dabei, at Trumps skattelempelser fra 2017 udløber i starten af næste år, hvis ikke man gør noget.
Det er netop også Kamala Harris’ politik, at lade selskabsskatterne stige, hvilket vil have en direkte negativ effekt på aktiemarkedet. Harris har desuden en række ønsker om formuebeskatning for de rigeste, forhøjelse af mindstelønnen og en reduktion af CO2-udledning.
Med udsigt til republikansk flertal i de to kamre, set det ud til at kunne blive en vanskelig kamp. Trump ønsker derimod at gøre skattelempelserne permanente (blev sænket fra 35 til 21% i 2017). Desuden vil han deregulere indenfor finans og energi samt finansiere skattelempelserne med en universel forøgelse af importafgifterne på 10% på alle varer, som importeres til USA.
Sidstnævnte er yderlige problematisk for europæisk industri. Samtidig vil der blive fornyet fokus på de europæiske landes (manglende) bidrag til NATO, på et tidspunkt hvor Trump truer med at trække støtten til Ukraine. Øgede investeringer vil bidrage til den økonomiske vækst, men har kun stærkt begrænsede multiplikatoreffekter.
Eneste formildende omstændighed for europæiske eksportvirksomheder synes at være, at en valgsejr til Trump formentlig vil give anledning til en vis svækkelse af euroen overfor dollaren.
Det er dog værd at huske, at de finansielle markeder historisk set har markant støtte følsomhed overfor de økonomiske konjunkturer end farven på det ledende parti i Det Hvide Hus og Kongressen.
Men indtil 5. november, vil markedet i høj grad være fokuseret på ændringer i udsigterne for økonomisk vækst og virksomhedernes indtjeningsvækst, samt omfanget af de forestående rentelempelser.
Dette vil ske i en periode med eleveret politisk samt geopolitisk usikkerhed. For sidstnævnte er der ikke mindst fokus på Mellemøsten, mens også Venezuela risikerer at blive et geopolitisk brændpunkt.
