Fortsæt til indhold

Hvis erhvervslivet var som OL, måtte mænd give damer nogle på lampen

Dansk erhvervsliv kan lære tre ting af OL: tolerance, kønskonstruktion og forståelse for diversitet.

Debat
Anders Heide Mortensenkommentator på Finans og kommunikationsrådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen

I tre dage i træk har der været OL i hest på TV 2. Derfor er jeg nu inde i reglerne.

I dressur skal hesten gennem forskellige trin og bevægelser fortælle rytteren, hvad han/hun skal.

For eksempel går hesten skråt, når den vil sige: »Ja, så er vi nået til det stykke, hvor du skal se sammenbidt ud.« Eller den tager et dansetrin for at fortælle: »Nu skal du se intenst på mine ører. Det virker åndssvagt, enig, men sådan er reglerne.«

Hesten viser på den måde dommerne, at den har styr på rytteren. Det hele ender i let trav efterfulgt af et stop. Det betyder på dressursprog: »Ja, så er vi færdige. Nu skal du tage hatten af. Nej, ikke støvlerne, hatten. Og, jep, jeg ved, hvor udgangen er, så hvis du klarer det med hatten, klarer jeg resten.«

Disciplinen er så spændende, at man kan sidde og google alt muligt undervejs. For eksempel hvor meget erhvervslivet har til fælles med sportens verden. Det er meget. Begge steder bygger store resultater på »dedikation, vilje, fællesskab og samarbejde«. Jeg læste det i en fælles pressemeddelelse fra Danmarks OL-sponsorer og Dansk Idræts Forbund, netop som én hest var færdig, og en anden gik ind. Vist en tysk. Det hele er så spændende i OL i hest, at detaljerne flyder sammen.

Et stort problem er løst, hvis dansk erhvervsliv begynder at anerkende mennesker med rockerskuldre og X- og Y-kromosomer som kvinder.
Anders Heide Mortensen

Oven på den ulideligt spændende heste-konkurrence viste DR en boksekamp. En lille italiener med timeglasfigur fik sådan på lampen af en høj algierer med skuldre som en rocker, at hun ikke ville mere efter 46 sekunder. Siden har OL’s præsident diskuteret med omverdenen og sig selv, hvad en kvinde er.

Også her kan erhvervslivet lære meget af OL.

Bokseren med rockerskuldrene har de mandlige kønskromosomer X og Y og så meget mandligt kønshormon i kroppen, at Det Internationale Bokseforbund forbød bokseren at gå i ringen mod kvinder ved VM. Men bokseren insisterer på at være kvinde, og så sagde OL -komitéen: »Selvfølgelig skal du have lov til at bokse mod kvinder. I ligestillingens navn – kom til Paris. Husk boksehandsker!«

Jeg ved ikke så meget om ligestilling. Men jeg ved, at et stort problem er løst, hvis dansk erhvervsliv begynder at anerkende mennesker med rockerskuldre og X- og Y-kromosomer som kvinder:

Dansk Industri har lavet et katalog, som virksomheder kan bladre i, hvis de er på udkig efter et kvindeligt bestyrelsesmedlem. Udvalget bliver pludselig meget større, hvis mennesker, der er døbt ”Carsten” eller ”Michael” kan være med.

På samme måde: Carlsberg kan i morgen klokken 11 præsentere sin første kvindelige topchef. Jacob Aarup-Andersen skal bare identificere sig som kvinde klokken 10.

Sydbank kan ud af det blå løse sin diversitetsudfordring i direktionen efter Karen Frøsigs afgang.

Mark Luscombe, Stig Westergaard og Jørn Adam Møller skal bare trække lod om, hvem af dem der fra september skal insistere på, at køn er en social konstruktion, som et heteronormativt samfund forenkler til genetik, for at sløre at kvinder, der har rockerskuldre og slår, som en hest sparker, delegitimeres i samfundssamtalen – herunder den samtale, der foregår over mellem tre og 15 runder i en boksering. »Je suis Imane Khelif,« kan Stig skrive på Facebook, hvis Jørn ikke vil.

Da Sertorius de Rima Z Ifce bar en rytter ind, som jeg ikke husker navnet på, vist en franskkvinde, var jeg i gang med at google emnet ”piskning”.

OL i hest viser her, hvordan man bør håndtere stress. Måske har rytteren 10 gange på en eftermiddag taget støvlerne af eller bukserne af eller halskluden af, ikke hatten, mens Sertorius de Rima Z Ifce stod stille efter en omgang let trav for at fortælle: »Vi er færdige. Så er det det med hatten, du skal.«

Hvordan forstår en hest, hvor hårdt man er under pres som menneske, når dyret intet siger, og man derfor ingenting fatter, og det er OL, og dyret går i trav og stopper, og det er varmt, og var det nu bukserne, støvlerne eller hjelmen, det handlede om? Så går der jo piskning i den. Jamen, det gør der jo.

Tolerance, kønskonstruktion og forståelse for diversitet.

Det er, hvad dansk erhvervsliv kan lære af OL i Paris.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

Artiklens emner
Olympiske Lege
Kønsidentiteter