Pensionering for egne midler forbliver en undtagelse

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selv-pensionering, hvor personer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen og lever af deres egne pensionsopsparinger, er en sjældenhed i dagens Danmark. Og ifølge en nylig analyse fra brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) tyder intet på, at denne tendens vil ændre sig markant i fremtiden.

På trods af de mange økonomiske fordele, som landets robuste pensionssystem tilbyder, forbliver selv-pensionering således en undtagelse snarere end normen.

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. Næsten 90 pct. af de arbejdende danskere har en pensionsopsparing, hvilket giver fremtidige pensionister udsigt til solide pensioner. Den fortsatte levetidsindeksering af folkepensionsalderen har skabt et solidt fundament både for den enkelte pensionsopsparer og for samfundsøkonomien som helhed.

Bekymringen for overopsparing

Der er imidlertid blevet rejst bekymring for, om danskerne i deres stræben efter økonomisk tryghed sparer så meget op, at flere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligt, alene finansieret af deres egne midler. Ifølge økonomerne Ramlau-Hansen og Brink (2023) vil pensionsformuerne vokse i takt med, at pensionssystemet modnes.

Dette vil potentielt øge de årlige pensionsudbetalinger, men vil det også øge antallet af selv-pensionerede? Analysen fra F&P viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

I 2022 var der 10.500 selv-pensionerede blandt de 60-66-årige i Danmark, hvilket er en stigning fra 4.000 i 2018. Selvom dette kan virke som en betydelig stigning, udgør de selv-pensionerede stadig kun 2 pct. af aldersgruppen. Til sammenligning er 33 pct. af de 60-66-årige på offentlig forsørgelse, og 4 pct. lever uden egen indkomst.

Den begrænsede vækst i selv-pensionering viser, at de fleste danskere stadig foretrækker at arbejde frem til folkepensionsalderen.

Demografiske og økonomiske karakteristika

Selv-pensionisterne falder ofte i to grupper: De med lavere pensionsudbetalinger og betydelige opsparinger, og de med højere månedlige udbetalinger. For dem med lavere udbetalinger, typisk under 20.000 kr. om måneden, er en stor personlig formue ofte nødvendig for at opretholde levestandarden.

Den anden gruppe, som udgør 30 pct. af de selv-pensionerede, modtager over 20.000 kr. pr. måned i pensionsudbetalinger. Disse højere udbetalinger er dog sjældne blandt den brede befolkning.

På trods af den forventede vækst i pensionsudbetalinger i de kommende årtier, vil antallet af selv-pensionerede ikke stige markant. I 2070 forventes det, at den gennemsnitlige pensionsudbetaling vil stige fra 8.800 kr. til 12.300 kr. om måneden.

Denne stigning skyldes især, at de laveste pensionsudbetalinger vil blive større, mens antallet af meget høje pensionsudbetalinger vil forblive relativt lavt.

Den stigende folkepensionsalder har ikke signifikant øget antallet af selv-pensionerede, men har blot forlænget perioden, hvor de eksisterende selv-pensionerede kan nyde deres opsparing. Desuden vil fremtidige stramninger i reglerne for pensionsudbetalinger, såsom at hæve alderen for udbetaling, yderligere begrænse mulighederne for selv-pensionering.

Koklusion: En begrænset udbredelse

Selv-pensionering forbliver en sjældenhed i Danmark, både nu og i fremtiden. Selvom flere danskere sparer op til pension og modtager højere udbetalinger, vil de fleste fortsat arbejde frem til folkepensionsalderen. Fremtidige politiske beslutninger og ændringer i pensionssystemet vil sandsynligvis fastholde denne tendens.

Den nuværende og forventede fremtidige udvikling understøtter derfor, at selv-pensionering forbliver en valgmulighed for de få privilegerede snarere end en udbredt norm i det danske samfund.