Bekymrende optag af studerende: Kassen stemmer ikke
Nærmest status quo i optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser kan bremse væksten.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Igen i år har optaget på de videregående uddannelser fået stor opmærksomhed, og med god grund, for der er flere nedslag, som giver grund til bekymring.
Den gode nyhed er, at mange unge gerne vil STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering, Mathematics, red.); faktisk i en sådan grad, at civilingeniøruddannelsen var den mest søgte uddannelse. Det er ekstremt glædeligt, for det viser, at mange års indsats for at få de unge til at interessere sig mere for naturvidenskabelige, tekniske og matematiske fag er lykkedes.
Derfor ser man også undrende på tallene, når det ikke resulterer i et mærkbart højere optag – faktisk må mange STEM-uddannelser afvise ansøgere. 3.145 ansøgere havde søgt DTU som deres første prioritet, men optaget var kun på 2.156 personer. På ITU er historien desværre den samme, med 778 første prioritetsansøgere, men kun 439 optagne.
Det er alt for mange afviste til uddannelsestyper, som vi har en klar mangel på. Vores beregninger viser, at vi allerede i 2030 står til at mangle 20.000 personer med ingeniør-, teknik- og it-kompetencer. Skal det hul lukkes, er det på høje tid, at vi begynder at uddanne dem.
Konsekvensen af manglende STEM-kompetencer er desværre, at virksomhedernes ekspansionsmuligheder forværres, med tabt velstand til følge for Danmark. Dertil bliver det også sværere for Danmark at komme i mål med vores grønne og digitale ambitioner, som nu engang også forudsætter højt kvalificeret arbejdskraft.
En del af problemet kan naturligvis imødekommes med udenlandsk arbejdskraft, og derfor er det også glædeligt, at det internationale optag på de engelsksprogede bacheloruddannelser er steget. Desværre er stigningerne bare ikke nok til, at manglen forsvinder.
Man kunne så håbe på, at man fra politisk side ville adressere problemet ved at øge antallet af pladser de kommende år, men desværre er der udsigt til det modsatte.
I 2025 træder den såkaldte sektordimensionering i kraft, som er en reform af universiteterne, der har til formål at mindske optaget betragteligt. Grunden til denne reform skal blandt andet findes i, at forligspartierne håber på, at et lavere universitetsoptag vil medføre en større søgning mod professionsbachelorerne, herunder søgningen til velfærdsuddannelserne.
Det er i forvejen tvivlsomt, om reformen vil få den ønskede effekt, og ser man på de unges søgemønstre, vidner det også om en afdæmpet interesse for velfærdsuddannelserne, for igen i år faldt antallet af ansøgere til pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.
Dette er også et nedslag i årets søgetal, vi finder dybt bekymrende, for vi har også behov for de varme hænder i det offentlige – derfor håber vi også, at den kommende politiske sæson vil adressere dette problem direkte fremfor igennem universiteterne. For skal vi skaffe flere velfærdsuddannede, er det nødvendigt at gøre disse uddannelser mere attraktive, fremfor at gøre det sværere at komme ind på andre.
