Ny logik ønskes: Vi skal imødekomme de unges drømme

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvert år får tusindvis af unge en besked, der lægger kimen til deres arbejdsliv. Mange kommer heldigvis ind på deres drømmeuddannelser, men flere får ikke den plads, de ønsker, og det er dramatisk for den enkelte. Samtidig er studieoptaget vigtigt for samfundet, og det betyder desværre, at vi kommer til at se de studerende som brikker i et planlægningsspil og groft sagt forsøger at lande ansøgerne på en hylde, der passer os andre.

Det betyder for eksempel, at der i år blev afvist en masse unge, der havde søgt it- og ingeniøruddannelserne, samtidig med at vi mangler tusinder af studerende, der vil tage ansvar som pædagoger og sygeplejersker. Afvisningerne gives i en tro på, at manglende adgang ét sted flytter de studerende over, hvor der er plads. Men sådan fungerer de unge mennesker ikke.

Situationen kalder på et opgør med den traditionelle uddannelsesplanlægning. For ingen vælger livsbane ud fra samfundets styringsbehov.

Naturligvis skal der styres i et land, hvor uddannelser finansieres offentligt. Men tallene viser, at det er tid til at lytte til ordet ”drømme” i termen ”drømmeuddannelse”. De unge vælger ikke kun en uddannelse, men en livsbane, et fællesskab og en fremtid med mulige job og relationer. De er ikke bare arbejdskraft og et tal i statistikken; de er hver især unge mennesker med unikke ambitioner og ønsker, der passer nøjagtigt til dem.

Derfor skal uddannelsesplanlægningen have mere gulerod og mindre pisk. Klassiske velfærdsjob i den offentlige sektor skal være attraktive med moderne arbejdsforhold, selvstændighed og plads til kernefaglighed, hvis flere unge skal vælge dem. Vi mangler over 100.000 fuldtidsansatte, så der er mange flere unge mennesker, som skal have lyst til at gå i denne retning end i dag.

For at få dem trukket derhen må vi skabe attraktive tilbud. Vi skal sikre bedre arbejdsmiljø, moderne ledelse, mindre bureaukrati og konkurrencedygtige lønninger. Her kan AI være med til at gøre en forskel, fordi teknologien kan løse nogle administrative opgaver og derved frigøre tid til kernefagligheden inden for eks. sygepleje, omsorg og pædagogik.

Men det handler også om, hvordan vi kommunikerer uddannelserne. Vi skal fremme eksempler og personlige fortællinger fra dem, der allerede arbejder i fagene, og vise den betydning og værdi, professioner som f.eks. pædagoger og sygeplejersker har for samfundet.

Jeg tror, at det er dét, der efter mange år er lykkedes for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Her er den stigende interesse for STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics, red.) et eksempel til efterfølgelse. Her har vi fortalt inspirerende historier om, hvordan teknologien kan være et redskab til at løse store samfundsudfordringer, fremme bæredygtighed og skabe fremtidens løsninger. Det har fanget de unge og skabt drømme.

Så er det selvfølgelig frustrerende, at uddannelsessystemet efterfølgende ikke kan besvare efterspørgslen. Civilingeniøruddannelsen topper listen med en stigning på 11 procent i førsteprioritetsansøgninger, men reelt optagne er fortsat lavt. Det har været et problem de seneste fire år – hvilket er stærkt bekymrende, da hver tredje virksomhed må opgive at besætte it-stillinger.

Det ændrer bare ikke ved konklusionen. Vi skal tage et opgør med den traditionelle uddannelsestænkning. Selvfølgelig skal der prioriteres, men vi kan ikke flytte rundt på unge mennesker som tal i et regneark. Vi skal appellere til den frie vilje og drømme med gode uddannelser, der afspejler jobsituationen, og som rummer stærke fortællinger om de spændende muligheder i de fag, som samfundet har brug for. Og så må vi levere varen der, hvor både relevansen og efterspørgslen er.

»Kunderne har altid ret.« Så lad os appellere til de studerendes drømme og tænke mindre bureaukratisk og med mere respekt for de unges egne valg. Hvert enkelt ungt menneske er ikke en brik i et dimensioneringsspil, men et individ med potentiale til at forme fremtidens Danmark.