Hvordan kan et aktieindeks falde 12 pct. den ene dag og stige 10 pct. den næste?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Aktieinvestorer, der kom tilbage fra ferie i august, fik en hård start på ugen, da japanske aktier tidligt om morgenen mandag den 5. august faldt med 12 pct.

Japanske aktier var også under pres ugen forinden, men bevægelsen mandag morgen var historisk, både i japansk målestok og målt på andre aktieklasser og aktiederivater.

Forhistorien var, at de amerikanske arbejdsmarkedstal om fredagen viste en overraskende kraftig opbremsning og dermed understøttede en stigende recessionsbekymring i netop USA. Den voksende usikkerhed om den fremtidige amerikanske og globale vækst førte til de øjeblikkelige og kraftige rente- og aktiekursfald.

Forklaringen på de recessionsrelaterede aktiekursfald er dog mangelfuld og indeholder ikke årsagen til, at bevægelserne i aktiemarkedet og markedet for afledte finansielle produkter blev historiske.

Jo, der var indikationer på en opbremsning i det amerikanske arbejdsmarked, og regnskaberne fra de største techselskaber var for nogle også skuffende, men der var yderligere et ben i årsagen til de kraftige kursbevægelser.

Finansiel dominoeffekt

Gennem de seneste fire år har en lang række investorer optaget lån i japanske yen, hvor renten har været tæt på 0 pct., for derefter at placere midlerne i aktiver i og uden for Japan. Typisk har investorerne købt statsobligationer i andre lande for at høste forskellen mellem lånerente (0 pct.) og placeringsrenten (>4 pct.), og i takt med aktiernes, og her specielt tech-aktiernes stærke performance, blev der også kanaliseret finansierede midler mod disse.

Få dage før den amerikanske arbejdsmarkedsrapport udkom sidst i juli, hævede den japanske centralbank overraskende renten og styrkede dermed yennen over for bl.a. dollaren. Recessionsfrygten i kølvandet på den skuffende arbejdsmarkedsrapport øgede forventningerne til, at den amerikanske centralbank, modsat den japanske, ville sænke renterne kraftigt for at afbøde den mulige recession i USA.

Bevægelserne svækkede dollaren over for yen’en og fortsatte dermed det voksende pres på den japanske valuta. Når investorer har finansieret sig i yen til tæt på 0 pct. i rente, og finansieringsvalutaen stiger i værdi, vil omkostningen til at indfri lånet stige kraftigt. Læg dertil, at aktiekursfaldene i kølvandet på recessionsfrygten reducerede afkastet på placeringerne og forværrede det i forvejen pressede afkast yderligere.

Afkastet på placeringerne er vigtigt i en sådan carry-trade, men valutaeffekterne har ofte endnu større betydning, og valutabevægelser kan for alvor få investorerne til at løbe mod udgangen i forsøg på at lukke eksponeringer. Det har været en af de væsentligste årsager til de markante udsving på de finansielle markeder de seneste uger og årsagen til, at man har kunnet se japanske aktier falde med 12 pct. på en enkelt dag for derefter at rette sig kraftigt igen.

Den japanske carry-trade er endnu ikke afviklet, det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal gentage forløbet fra begyndelsen af august, men det betyder, at fokus er på den japanske valutakurs og ikke mindst overraskelser, der kan pege på en kraftigere vækstopbremsning end aktuelt forventet.

Det er ekstremt svært at forudsige, hvilken gnist, der tænder det næste store finansielle bål igangsat af enorme væddemål i de finansielle markeder. I august var det en kombination af amerikanske arbejdsmarkedstal og den japanske centralbank, hvor det tidligere har været inflationstal.

Som investor skal man være ydmyg, når det gælder styrken i afviklingen af enorme finansielle væddemål og de tekniske aspekter i disse. Vigtigst er det at bevare roen og følge sin egen investeringsstrategi, og når markedet overreagerer og tilsidesætter fundamentale perspektiver, skal man være villig til at gå mod strømmen og købe.