Fortsæt til indhold

Nærmer vi os enden på ”Made in China”?

Teknologisk udvikling og en stigende frygt for konflikter i Asien får stadig flere virksomheder til at trække deres aktiver hjem til Europa eller Danmark.

Debat
Jesper DuelundManaging Partner hos Marktlink

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jesper Duelund

Før sommeren blev der afholdt valg til Europa-Parlamentet, og resultaterne peger mod et Europa, som i højere grad er bekymret over situationen i verden udenfor. Og selvom valget taler sit eget tydelige sprog i forhold til retningen på de politiske vinde, der for tiden blæser i Europa, er jeg langt mere interesseret i, hvad det betyder for de europæiske – og dermed også de danske – virksomheder.

For vi ser en tendens sprede sig, hvor stadig flere virksomheder begynder at trække deres aktiver og produktion tilbage til Europa – eller som minimum ikke vælge at sende nye til Østasien eller tilsvarende.

Særligt indenfor industrien begynder der at ske et skifte. I mange år så man en klar tendens, der vidnede om, at virksomhederne i høj grad outsourcede særligt deres produktion til udlandet – af åbenlyse årsager. Offshoring har været praksis gennem en længere årrække i erhvervslivet blandt andet grundet billigere arbejdskraft udenfor Europa.

Bliver der krig i Østasien, hvor store dele af verdens produktion sker, vil det have en effekt på langt de fleste virksomheder.
Jesper Duelund

Hvor det tidligere var mere reglen end undtagelsen, at man flyttede store dele af sin virksomhed, såsom produktionen, til Asien, begynder de europæiske virksomheder nu at prioritere mere nærtliggende løsninger.

Fra at off-shoring var kutyme, bevæger vi os således over i et større ønske om near-shoring – og det kommer hele kontinentet til gode.

Automatisering tager os hjem

Særligt udbredelsen af stadigt billigere og mere avancerede industrirobotter har gjort, at man ikke længere behøver at flytte sin produktion til Asien, hvor man tidligere kunne få billigere arbejdskraft end for eksempel i Skandinavien. Automatiseringen kan varetage flere og flere af de repetitive job, som man før anvendte menneskelig arbejdskraft til, og derfor kan virksomhederne spare store summer på lønninger, også selvom produktion forbliver i Europa.

Det skal ses i lyset af, at også leveomkostningerne og dermed lønningerne i de asiatiske lande er steget, hvilket betyder, at en produktionslinje i Vestjylland eller Østslovakiet bestående af robotter kombineret med lokale ansatte bliver relativt mindre omkostningsfuldt.

Samtidig har et utal af hændelser betydet, at komponenter og produkter har haft svært ved at nå frem til europæiske virksomheder og dermed kunder. Tænk: Covid, strejker, blokerende skibe i Suez-kanalen, krige, pirater ved Østafrikas kyster og meget andet. Nok især bekymringen for, hvad fremtidige konflikter vil betyde i det asiatiske område, har fået flere virksomheder til at begynde at tænke langsigtet og hjemtage både egenproduktion og underleverencer på trods af en måske kortsigtet højere omkostning. Et tydeligt eksempel er, at EU og USA på i høj gradarbejder på at skabe chip- og processor-produktion inden for hver sine respektive grænser.

Nearshoring for dig

Som rådgiver inden for opkøb og salg af virksomheder ser vi en stigning i antallet af virksomheder, der forsøger at holde deres forretning tættere på hjem end tidligere, og det sker stadig oftere via opkøb eller fusioner med relevante virksomheder.

Near-shoring er en interessant udvikling for Europa, og ikke mindst for Danmark. Det skaber arbejdspladser, gør EU mere stabil og sikker mod geopolitiske rystelser, og det gør os samlet set mindre afhængige af udefrakommende markeder.

De geopolitiske udfordringer – om end de kan virke langt væk – rammer os også her. For bliver der krig i Østasien, hvor store dele af verdens produktion sker, vil det have en effekt på langt de fleste virksomheder. Nok også din.

Artiklens emner
Den grønne omstilling
Investering