Investorernes psyke er en drilsk medspiller

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når de finansielle markeder går op som i første halvår og gennem lang tid i det hele taget, er det ingen sag at beslutte sig for ikke at sælge, men købe og beholde de investeringer, man har. Det er straks anderledes, når markederne skælver lidt, som de har for vane at gøre fra tid til anden. F.eks. den seneste måneds tid.

Vi så det i begyndelsen af august, og vi har fået en smag på det igen her i begyndelsen af september. Det bringer markeds- og investorpsykologien tydeligere i spil end normalt, og nervøsiteten spreder sig relativt hurtigt, i forhold til hvor ubekymret det hele er, når der er medvind på markederne.

Ofte ser vi tendenser til, at mange er deres egen værste modstander, når de investerer. Man kan sagtens se eksempler på, at investorer kalder sig selv for langsigtede og klar til høj risiko, når markederne går godt. Kort tid efter kommer markederne måske under pres, og så er investoren, der ellers netop havde kaldt sig langsigtet og klar til høj risiko, alligevel ikke klar til at se formuen skrumpe – heller ikke selv om det er for en stund.

Det er basale menneskelige og psykologiske mekanismer, vi ser udspille sig her. Spørgsmålet er, om vi nogensinde lærer det, eller om der er brug for evige gentagelser a la denne med hyppige mellemrum.

Man kan godt trække lidt på smilebåndet over den store forskel, der er på sindsstemningen, alt efter hvilken vej vinden blæser på markederne, når vi af erfaring ved, at kursfald ofte genvindes relativt hurtigt. Men de psykologiske mekanismer er ikke helt ligegyldige at vide lidt om, hvis man ønsker at træffe de bedst mulige beslutninger og fremtidssikre sine investerede midler.

Helt kort kan det siges, at det yderst sjældent er en god idé at sælge halvvejs i panik under et voldsomt markedsfald. Vi ser ofte, at dagene efter byder på relativt store stigninger, så det delvist retter sig op, og dem vil man som langsigtet investorer ikke gå glip af i længden. Men det er i et længere perspektiv, at vigtigheden for alvor melder sig.

Vi ved, at tiden i markedet ikke er en ting, man skal tage let på eller spøge med. Det er faktisk den, der skaber den renters rente-effekt, der er så afgørende for at opbygge en formue i det lange løb.

Man kan f.eks. se det ved at kigge på en lang graf over aktiemarkedets udvikling. Her vil man kunne se finanskrisen og covid-19-pandemien meget tydeligt med nogle bratte fald på de tidspunkter. Men mere interessant er det, at der sjældent går meget lang tid, før disse bratte nedture er overvundet igen.

Selvfølgelig ville det være genialt, hvis man kunne time sine investeringer, så man kun var investeret, når markederne stiger, og ude, når det peger ned. Men det er en umulighed, og derfor er det ofte bedre at sidde solidt på sine hænder, mens tingene brænder på ude i finansmarkederne.

Men det er sværere end som så, fordi følelsesregistret påvirkes forskelligt af tab og gevinst. Psykologisk vænner vi os meget hurtigt til det, når vores investeringer rammer nye topniveauer, og reagerer typisk med irritation oven på bratte fald. På sin vis er det lidt utroligt, for vi har jo prøvet det mange gange før. På den måde er investorpsykologien en drilsk medspiller, man altid skal tage med i betragtning, fordi tab føles værre, end gevinster føles gode.

Naturligvis har vi, der arbejder professionelt med det, stor erfaring i både op- og nedture, men efterhånden har mange private investorer også have lært af både finanskrise, it-boble, corona-tiden, og hvad vi ellers har af skelsættende og lærerige begivenheder.

Men vi ser, at det hos nogen går ud over nattesøvn og giver spekulationer, selv om investeringerne nok skal komme sig på den længere bane. Også selv om de har sagt: ”Ja, ja, naturligvis er vi langsigtede og klar til de kursfald, der måtte opstå undervejs.”

Det er læren, hver gang markedet falder. Men vi ved også, at lærdommen sjældent sidder fast længe ad gangen, men hurtigt glemmes, når markedet vender. Det er investorpsykologiens cirkulære logik. Den er ikke altid så rationel, som man kunne ønske.

Derfor er det også afgørende vigtigt at få fastlagt sin risikoevne og vælge den rigtige risiko. Den rigtige risiko er måske et vidt begreb, men det er groft sagt en test af, hvad man som investor kan tåle at tabe, dvs. den maksimale risiko, man tør tage uden at få ondt i maven eller panikke, når udsvingene er værst.

Det er vigtigt at få besvaret denne type af spørgsmål, inden midlerne investeres – så kommer der formentlig også lidt bedre styr på de psykiske aspekter af investering.