De grønne iværksættere glemmes i finansiel ørken

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sommerferien er for længst slut, og nu skal de mange gode takter i Danmarks nye iværksætterstrategi igangsættes. På ét område må særligt de grønne iværksættere dog fortsat sejle deres egen sø, og det er et problem for dansk innovation og den grønne omstilling.

Når jeg møder grønne iværksættere og SMV’er, fortæller de enstemmigt om udfordringer med adgang til risikovillig finansiering. Den nye iværksætterstrategi rummer flere bud på løsninger målrettet den kritiske opstartsfase, men mange iværksætterne rammes af en mindst lige så stor udfordring i den næste fase.

Det er den periode, hvor virksomheden har fået de første salg i hus, men bundlinjen endnu ikke er sort, så den fortsatte vækstrejse kan understøttes. Det er et af de sværeste tidspunkter for grønne iværksættere at tiltrække risikovillig finansiering. Derfor kaldes fasen ofte for Death Valley. Det er et kendt (og frygtet) udtryk blandt iværksættere, da der desværre er alt for mange, der aldrig kommer ud igen og ender deres dage i ørkenen.

Tålmodighed og risikovillig kapital

Udfordringen er, at højteknologiske løsninger tager tid at sælge, når køberne som regel er store, konservative koncerner, der foretrækker den sikre løsning, de kender i forvejen. Samtidig kan national eller europæisk lovgivning stå i vejen, fordi den endnu ikke har anerkendt de nye løsninger, da de – naturligt nok – netop er udviklet.

Et eksempel er, at vi i dag kan erstatte pasteurisering af fødevarer med en ny og mindre energikrævende metode. Eller vi kan tage mursten og beton fra bygningers facader og erstatte dem med solceller. Først skal mejerigiganterne dog overbevises om, at 150 års konventionel viden om pasteurisering ikke længere er enestående. Mens bygningsentreprenøren skal forstå, at solcellefacader koster stort set det samme som traditionelle klimafacader, holder lige så længe og kræver mindre vedligehold.

Forhåbentlig vil disse nye teknologier blive anerkendt på et tidspunkt, men det er ofte en langsommelig proces. Det kræver adgang til risikovillig kapital samt en portion tålmodighed.

En solid bro over Death Valley

Konsekvensen er desværre, at mange grønne virksomheder ender i Death Valley. Det skyldes den såkaldte ’missing middle’ i finansieringslandskabet. Investorerne stod i kø i den spændende udviklingsfase, men afventer nu at se, hvordan markedet modtager løsningerne, og virksomheden bliver profitabel, før der skydes yderligere kapital ind.

Samtidig er de offentlige lånetilbud ofte udtømte, inden salget for alvor begynder, og kan først udvides, når yderligere sikkerhed stilles i form af salg og aktiver. De samme krav stiller de kommercielle banker. Kort sagt er kassen lukket, indtil bundlinjen er sort.

Nefco, den nordiske grønne bank, er sat i verden med de nordiske miljøministerier i ryggen til at yde lånefinansiering netop dér, hvor risikoen for bankerne er for stor. Dermed kan vi hjælpe med at nedbringe risikoen, så de offentlige tilbud også kan være med. Det er en opgave, som vi tager på os med stolthed. Men vi kan ikke stå alene.

Den nye iværksætterstrategi vil gavne mange iværksættere og investorer, men den vil ikke hjælpe de grønne virksomheder gennem den næsten uundgåelige Death Valley. Hvis Danmark skal gå forrest med fremtidens grønne løsninger, nå klimamålene og mindske risikoen for klimakrisens skræmmende konsekvenser, mangler vi større kapacitet og adgang til endnu mere risikovillig kapital.

I Death Valley er risikoen for stor til, at vi kan forvente, at det private marked bærer hele byrden. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen om at finde en løsning. Vi bidrager vi gerne endnu mere - også sammen med andre kommercielle og nationale finansieringsaktører, så vi kan bygge en solid bro, der skaber sikkerhed for de grønne iværksættere i Danmark.