Investering: Det er risikabelt at tage for lidt risiko

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det skaber opmærksomhed, når vi investeringsrådgivere råber op om mulige recessioner og overophedede aktiemarkeder, for det tænder en frygt i de private investorer, der minder dem om at tage et kig på deres risikotolerance og portefølje. Det er sund fornuft.

Men nogle kan blive så skræmte, at de ender med at tage for lidt risiko, og dermed går glip af de store afkast, der kommer fra en veldiversificeret portefølje med både defensive, mindre risikable og offensive, højrisikable værdipapirer – over en lang tidshorisont. Enkelte private investorer kan endda finde på at foretage drastiske beslutninger som at gå 100 procent kontant, fordi de frygter et aktiekrak.

Det er ekstremt sjældent en god idé, med mindre du er knivskarp på din analyse.

100.000 kr. i en risikofri opsparingskonto, der giver 3 procent i afkast (hvilket er højt sat), bliver på 25 år til lidt over 210.000 kroner. Investerer du pengene i en diversificeret portefølje, hvor der forventes 7 procents årligt afkast, bliver dine penge til mere end 570.000 kroner. Dvs. en forskel på mere end 360.000 kroner.

Men det gælder også de mere bekymrede eller konservative investorer, der har for mange obligationer i porteføljen, og dem der holder sig helt væk fra de højrisikable vækst- og teknologiaktier.

Warren Buffetts velkendte tip til dem, der ikke har tid til at sætte sig grundigt ind i investering, er at investere 90 procent i det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks, og 10 procent i korte amerikanske Treasury-obligationer. Sammenligner man tippet med den klassiske 60/40-porteføljefordeling af aktier og obligationer, som mange danske pensionsopsparere har, er det en pænt stor forskel i risikoen. Generelt kan du forvente at opnå et markant højere afkast på Buffetts portefølje, der har flere aktier, selvom den selvfølgelig også vil være mere volatil.

Hvis du er bekendt med de fleste pensionsselskabers pakkeløsninger, er det stort set kun, hvis du skal bruge pengene inden for de næste omkring fem år, at du bør skrue risikoen ned til “mellem” eller “lavt” risikoniveau.

Men risikostyring er godt at være opmærksom på, da mange private investorer ofte kaster sig ud i ganske risikable investeringer – som f.eks. at sætte hovedparten af sine frie midler i 1-2 aktier. Men det er ikke dem, jeg taler om her.

Tænk på, at din portefølje både bør have defensive og offensive værdipapirer, så du høster solide afkast når der er stigende bull-marked, og du stadig har kapital ved hånden, hvis der er bear-marked eller recession.

Der snakkes meget om høje renter for tiden, men historisk er renterne ikke høje. Nogle kan huske tilbage, da der var tocifrede renter. Sågar helt op over 20 procent. Det er vi ikke i nærheden af, og når renterne er lave, tager flere lån til investeringer og ejendom, så priserne på aktier og boliger stiger – ligesom nu. Og jo lavere renten er, des mere stiger de højrisikable investeringer, såsom vækst- og teknologiaktier samt mindre selskaber.

Så medmindre du forventer tocifrede renter, er der gode udsigter for langsigtede afkast i de fleste investeringer – også de højrisikable – så husk at få dem med i porteføljen. Så længe du spreder risikoen, selvfølgelig.