Fra drøm til mareridt: Iværksættere glemmer ansvar for produkters sikkerhed

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det har aldrig været lettere at købe et parti legetøj i Kina og starte en webshop eller indkøbe perler og vedhæng i Brasilien og åbne en Instagramprofil med salg af hjemmelavede smykker. Og for dem, der har en iværksætterdrøm, kan det virke som en nem måde at komme i gang på.

Men drømmen kan hurtigt blive til et mareridt. For produktsikkerhed er både omfattet af overordnet lovgivning og af produktspecifikke regler, og som forhandler skal man forstå og overholde både den brede forbrugerlovgivning og eksempelvis ædelmetallovgivningen, legetøjsdirektivet, kosmetiklovgivningen eller noget helt fjerde, alt efter hvad man sælger. I mange tilfælde skal man måske overholde flere af dem på samme tid.

Det kan være svært at gennemskue som mikroiværksætter. Og det gør det kun endnu mere kompliceret, når man har købt sine produkter udenfor EU.

Mikroiværksætterne kontakter os, når de f.eks. har fået en kundeklage, og pludselig gerne vil undersøge, hvilke stoffer der egentlig er i de perler og vedhæng, de har indkøbt fra Brasilien. Analyserne viser typisk tilstedeværelsen af nikkel, bly, kviksølv, bisphenol A, ftalater, deklareringspligtige parfumestoffer og/eller andre sundhedsskadelige eller kræft- og allergifremkaldende stoffer.

Det er selvfølgelig ærgerligt at måtte tage smykkerne ned fra sin shop, men værre bliver det, når vi må fortælle iværksætteren, at ansvaret ene og alene er hans eller hendes.

Vi er som borgere i EU vant til at være beskyttet af en massiv forbrugerlovgivning, kemikalieregulering, regler om leverandøransvar og en lang række andre krav, som giver beskyttelse og tryghed, både for forhandler og forbruger. Men når man indkøber varer udenfor EU og sælger dem videre, er man som forhandler eneansvarlig for, at de er sikre at anvende.

Der er ingen steder at klage eller få kompensation. Ingen myndigheder, der hjælper. Intet sikkerhedsnet. Man risikerer tværtimod at blive retsforfulgt. Det er mange mikroiværksættere ikke klar over, og de bliver chokerede, når de får den besked.

Det er naturligvis den enkelte iværksætters ansvar at have styr på gældende lovgivning, men på den anden side er det forståeligt, at det kan være svært at gennemskue de mange regler – især hvis man primært er drevet af en kreativ passion for at skabe og ikke har en juridisk afdeling med 30 ansatte i ryggen.

Derfor vil vi opfordre til, at man tænker sig om en ekstra gang, før man importerer oversøiske varer og lancerer en webshop. De fleste mikroiværksættere vil gerne hurtigt i gang, men hvis de ikke først får styr på produktsikkerheden, kan virksomhedseventyret slutte brat - og med retsforfølgelse og erstatningskrav.