Både politikere og finansiel sektor må i arbejdstøjet for de mindre virksomheder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. Der er næsten 300.000 virksomheder i Danmark med op til 250 ansatte, og de står for to tredjedele af alle job i den private sektor – svarende til over 1 mio. fuldtidsansatte.

Men mange små og mellemstore virksomheder er presset på økonomi og likviditet, især på grund af lange betalingsfrister.

En analyse fra kreditstyrings- og inkassovirksomheden Intrum viser, at den gennemsnitlige betalingstid for virksomheder i Danmark på et år er steget fra 61 til 66 dage. Små og mellemstore virksomheder må altså i gennemsnit vente i mere end to måneder på at modtage betaling for de produkter og services, de sælger til andre virksomheder.

Det er ikke kun et dansk problem. Derfor har EU-kommissionen fremlagt et forslag, som skal fastsætte et generelt loft på betalingsfristerne på 30 dage. Det kan man have forskellige holdninger til: Er det godt, at der kommer regulering på dette område? Eller bør det være op til et frit marked selv at aftale betalingsfristen som en del af en kontraktforhandling?

Uanset hvad man måtte mene, er det et faktum – i hvert fald indtil en EU-forordning er på plads og træder i kraft, hvilket hverken sker i morgen eller i overmorgen – at små og mellemstore virksomheder reelt agerer bank for store virksomheder, som dikterer betalingsbetingelserne. Det øger risikoen for konkurser og tab af arbejdspladser, og som nation går vi glip af vækst og eksportindtægter.

Alene i 2023 gik næsten 3.100 danske virksomheder konkurs – det højeste antal siden 2010. Tallene taler deres tydelige sprog og kalder på handling.

Lange betalingsfrister er dog kun én af de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder står med. Ofte kan det være vanskeligt og besværligt at få kredit, hvilket udfordrer likviditeten, når der skal betales materialer, varer og lønninger, før pengene kommer ind fra kunden. Eller at optage lån, som kan danne grundlag for investeringer og vækst.

Derfor er der brug for en helhedsorienteret tilgang, som både kan afhjælpe likviditetsudfordringer og fremme vækstmulighederne hos små og mellemstore virksomheder. Det handler f.eks. om bedre og mere fleksible låne- og kreditmuligheder, om at kunne sælge sine fakturaer og få pengene med det samme samt om personlig rådgivning til optimering af f.eks. cashflow.

Samtidig drejer det sig helt grundlæggende om at gøre livet lettere for virksomhederne, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til – hvad enten det er håndværk, transport, service eller noget helt fjerde.

Og så er vi tilbage ved, hvad der skal reguleres, og hvad der skal være op til markedet.

Når det gælder regulering, har det i efterhånden mange år været et mantra for skiftende regeringer, at der skal være færre regler og mindre bureaukrati. Men det går den forkerte vej.

Tal fra Dansk Industri viser, at der i perioden 2017 til 2022 kom 850 nye regler og krav til danske virksomheder – svarende til tre nye regler om ugen.

Så, kære regering og politikere, det er på tide at sætte handling bag ordene i de mange skåltaler.

Men vi bør også kigge på os selv i erhvervslivet, ikke mindst i den finansielle sektor, som jeg er en repræsentant for.

Er vi gode nok til at møde de behov, som små og mellemstore virksomheder har for lån og kredit? Er vi innovative nok, når det handler om digitale og papirløse procedurer, som gør det nemt og hurtigt for virksomhederne? Og er vi kreative nok, når det gælder om at tænke i nye løsninger, som f.eks. kombinerer lån, kredit og likviditetsforbedringer?

Godt er aldrig godt nok! Derfor må vi også i den finansielle sektor i arbejdstøjet, så vi giver små og mellemstore virksomheder bedre vilkår for både at håndtere udfordringerne og gribe mulighederne.

Til gavn for virksomhederne og for os alle i samfundet.