Et mysterium spøger i dansk økonomi

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mange ting peger i den rigtige retning for dansk økonomi. Beskæftigelsen er steget betragteligt de seneste år, og lønningerne på det private arbejdsmarked er i dag omkring 5 pct. højere end for et år siden. Samtidig er inflationen blevet hamrende lav og er p.t. på blot 1,3 pct.

Alligevel har privatforbruget ikke rykket sig en tøddel, når vi sammenligner med for et år siden. Faktisk er privatforbruget faldet i tre af fire kvartaler, når vi tager højde for normale sæsonudsving.

Hvordan kan det være, at lønningerne stiger, og flere kommer i arbejde, mens privatforbruget står stille? Det er et mindre mysterium i dansk økonomi. Jeg ser det som en kombination af, at priserne i butikkerne fortsat er høje, og at danskerne stadig er meget inflationsbevidste.

Da inflationen skød op over 10 pct. i efteråret 2022, blev danskerne hurtigt endnu mere prisbevidste. Det slipper man ikke lige sådan igen. Antallet af google-søgninger på ”inflation” bragede i vejret i 2022, og danskerne googler fortsat ”inflation” dobbelt så ofte som før inflationskrisen. Det ville svare til en inflation på mellem 3 pct. og 4 pct., hvis søgninger og faktisk inflation fulgtes ad. Inflationen er senest opgjort til bare 1,3 pct.

Inflationen har sat sig i vores hoveder, og det med god grund. Den ramte alle, og den ramte hårdt og hurtigt. I løbet af halvandet år blev reallønnen i gennemsnit udhulet med næsten 7 pct. Inflation blev noget, alle kunne mærke, de fleste talte om, og som mange gik op i. Man kunne mærke forskellen på bankkontoen sidst på måneden, og inflationen konfronterede os, hver gang vi købte ind til ugen. Og den gør det sådan set stadigvæk.

De høje priser kan fortsat mærkes hos danskerne. Selvom lønstigningerne på det private arbejdsmarked er ved at have indhentet det tabte fra inflationskrisen, vil den almindelige forbruger i gennemsnit ikke kunne købe mere i dag end lige før inflationskrisen. Læg dertil, at lønningerne for de offentligt ansatte stadig mangler at indhente det sidste, ligesom personer på overførselsindkomster først får indtægten justeret med en længere forsinkelse. Så er det ikke mærkeligt, at danskerne forbliver tilbageholdende med deres privatforbrug.

Vi skal desuden huske, at privatforbruget faktisk ligger relativt højt, selvom det har ligget stille over det seneste års tid. Ganske vist blev vi prisbevidste, men vi skar ikke voldsomt ned i privatforbruget i samme hast, som lønnen blev udhulet. Huslejen skulle stadig betales, og de vigtigste fornødenheder skulle fortsat anskaffes.

Desuden havde mange danske husholdninger en fornuftig stødpude i form af en solid opsparing. Derfor kan vi ikke forvente, at danskerne nødvendigvis vil skrue op for forbruget i samme takt, som lønningerne stiger.

Hvad kan så få humøret til at stige igen? Som tiden går, vil gradvise lønstigninger og lav inflation give mere økonomisk luft i forbrugernes privatøkonomi. Inflationschokket vil derved stille og roligt komme på længere afstand. Det er den langsomme løsning.

Den hurtige løsning er, hvis der kommer deciderede prisfald. Særligt hvis priserne begynder at falde på de varer, vi køber ofte, kan der hurtigt komme en ende på inflationsfornemmelsen. Det kan dog medføre en masse andre problemer, hvis priserne begynder at falde over en bred kam, men det er en længere fortælling, som vi gemmer til en anden gang. Og kort fortalt regner vi ikke med, at priserne vil falde bredt set.

Et tredje og ikke urealistisk scenarie er, hvis boligrenterne begynder at falde meget. Hvis det sker, vil det med ét give mere luft i privatøkonomien for mange boligejere på en gang. Det kan være, når de variabelt forrentede lån skal rentetilpasses, eller hvis der kommer et vindue, hvor det er fordelagtigt at konvertere sit fastforrentede realkreditlån.

I Arbejdernes Landsbank tror vi på, at lønningerne vil fortsætte med at hale ind på priserne i den kommende tid. Vi forventer også, at centralbankerne i USA, eurozonen og herhjemme vil fortsætte med at sænke renterne. Det vil smitte af på de hjemlige boligrenter. Den cocktail tror vi vil give en stigning i privatforbruget i år og næste år. Vi kan med andre ord se frem til, at fortællingen om høje priser begynder at træde mere i baggrunden, og at privatforbruget vil vokse igen.