I Danmark kan vi sætte nye standarder for epidemibekæmpelse
Med et velstruktureret offentligt system og effektiv håndtering af digitale data har vi gode forudsætninger for at gå forrest i den internationale kamp mod fremtidens epidemier.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, arbejder i disse måneder hårdt på at opnå enighed om en international aftale om bekæmpelse af de epidemier og pandemier, som mange eksperter anser som en af de største trusler mod den globale folkesundhed. En stor del af fundamentet for en mere effektiv global epidemibekæmpelse er informationer om, hvordan de forskellige vira spreder sig, og på det område har vi i Danmark en unik mulighed for at bidrage med viden.
I internationalt perspektiv er det offentlige Danmark nemlig rigtig gode til indsamle og strukture omfattende mængder af data. Det har en gruppe af forskere fra 20 danske og fire internationale institutioner draget nytte af. I et studie, som er blevet offentliggjort i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature Communications kortlægger forskergruppen (som inkluderer den ene af nærværende artikels forfattere), hvordan de forskellige corona-varianter rejste rundt i Danmark i de år, da de fleste af os stod i kø ved landets testcentre. Studiet er baseret på genetiske analyser af hundredetusindvis af gamle corona-tests, som bl.a. afslører hver enkelt danske corona-variants genetiske oprindelse.
I retroperspektiv er studiet interessant, fordi det viser, at de forskellige virusvarianter var mere landsdækkende (og mindre lokale), end mange antog under nedlukningerne. Hver enkelt variant spredte sig simpelthen lynhurtigt over hele Danmark. Det er imidlertid studiets metode, som har størst værdi fremadrettet. Forskerne kom nemlig frem til deres resultater ved at sammenholde de genetiske analyser med demografiske data. Ved at sammenholde de to typer af data, kunne forskerne præcis se, hvordan og hvor hurtigt en variant kunne komme fra f.eks. Esbjerg til Espergærde.
Forskernes metode vil potentielt kunne bruges til at udvikle et værktøj, hvormed man kan følge og forudsige epidemiernes udvikling hurtigere og mere detaljeret, end vi kan i dag. Takket være det offentlige Danmarks ansvarlige indsamling og omgang med data samt et omfattende tværdisciplinært samarbejde mellem de danske myndigheder og universiteter kan vi sætte nye standarder for epidemibekæmpelse med datavidenskab.
Det kræver imidlertid, at der bliver investeret i forskning på området, og at det gode samarbejde mellem de danske sundhedsmyndigheder og forskningsinstitutionerne fortsætter.
