USA har valgt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Verdens største medieshow, det amerikanske præsidentvalg, er netop overstået, og det udviklede sig på ingen som helst måde til den valggyser, som det på forhånd var blevet udskreget til.

Donald Trump præsterede nemlig det største comeback nogensinde i amerikansk politik og vandt en overbevisende sejr over Kamala Harris. Meget tyder endda på, at Republikanerne rydder bordet og får flertal i begge kongressens kamre. ’The Grand Old Party’ har allerede sikret sig magten over Senatet og meningsmålingerne peger på, at også Huset bliver rødt.

Konsekvensen vil være en nærmest uindskrænket magt for præsidenten og det republikanske parti frem til midtvejsvalget i 2026, hvor der igen er valg til Kongressen.

Med Trumps første embedsperiode in mente er der god grund til at vente, at han vil handle hurtigt fra dag et, når han bliver indsat i embedet den 20. januar 2025. Og det vil betyde en markant ændring på en lang række områder, som også har betydning for omverdenen i forhold til den økonomiske politik, som Kamala Harris ville have tilstræbt at gennemføre.

For Donald Trump har tænkt sig at genoptage sin velkendte ’America First’-politik, hvilket helt lavpraktisk betyder, at vi kan se frem til et USA, som i stigende udstrækning vil forfølge egne interesser og beskytte sine virksomheder mod udenlandsk konkurrence.

I den forbindelse har det bl.a. været fremme, at Trump ønsker en universaltold på alle varer i størrelsesordenen 10-20 pct. og en endnu højere sats på 60 pct. for varer fra Kina. Det risikerer at føre til handelskrige med bl.a. EU og Kina, som måske vil se sig nødsaget til at pålægge amerikanske varer en gengældelsestold.

Det er en spiral, som vil føre til mindre verdenshandel, højere inflation og en svagere vækst i produktiviteten i såvel USA som i andre lande. Desuden vil udmeldingerne om at bremse immigrationen kunne give anledning til mangel på arbejdskraft i USA med større lønpres, højere inflation og lavere vækst til følge.

Til gengæld vil andre tiltag kunne føre til fremgang i økonomien. Det gælder bl.a. forslagene om at forbedre erhvervslivets rammebetingelser i form af lavere selskabsskatter og mindre regulering.

Samtidig er der mulighed for, at Trumps overvældende sejr vil styrke erhvervs- og forbrugertilliden og dermed bane vejen for et selvforstærkende økonomisk opsving. Det vil alt andet lige både kunne øge importen fra andre lande og mildne konsekvenserne for den offentlige gæld af den manglende finansiering af de annoncerede skattelettelser til både erhvervslivet og husholdningerne.

Der er linet mange økonomiske dommedagsscenarier op i forbindelse med Trumps genkomst til Det Hvide Hus, og ikke mindst i forhold til omverdenen.

Men der er i den forbindelse to forhold, som er vigtige at holde sig for øje.

For det første må det ikke glemmes, at Donald Trump er forretningsmand og derfor ikke er modstander af handel. Men han ønsker at rette op på USA’s enorme underskud på varehandlen med andre lande og ser toldpolitikken som et middel til at få andre lande til at indgå ’fair’ handelsaftaler med USA.

For det andet har resten af verden haft fire år til at forberede sig på Trumps mulige genkomst og burde derfor ikke igen kunne blive taget på sengen af hans merkantilistiske handelslogik.

Lektien er til gengæld allerede lært blandt mange af de transnationale virksomheder, som i stor udstrækning er begyndt at investere i produktionsanlæg i USA for at imødegå den tiltagende protektionisme, som dybest set har stået på siden finanskrisen.

I den forbindelse er det set med danske øjne særligt interessant, at langt størstedelen af Danmarks eksport til USA i dag allerede produceres i USA og derfor bliver fritaget for Trumps nye toldeventyr.

Anderledes forholder det sig selvfølgelig for den del af eksporten, som produceres herhjemme eller i andre lande, ligesom danske virksomheder, der fungerer som underleverandører til f.eks. den tyske bilindustri, kan blive ramt af mulige amerikanske toldmure.

Tilsvarende har EU - i hvert fald på papiret – arbejdet på en omfattende ’autonom strategi’, som skal bidrage til at afskærme det gamle kontinent mod bl.a. handelskrige og nedbrud i værdikæderne. En strategi, som det næsten kun kan gå for langsomt med at få implementeret i lyset af de nye geopolitiske realiteter

Så selvom Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus med rette fører til en masse usikkerhed, er der efter min mening ikke grund til at frygte for fremtiden. Og hvis aktiemarkedets reaktion på valgresultatet kan tages som nogen form for strømpil for fremtiden, ja så er der snarere lagt op til en økonomisk fest i USA, mens det ser noget mere afdæmpet ud for resten af verden.

Men det er selvfølgelig ikke kun økonomien, som kommer i fokus, nu hvor Trump igen skal til at regere USA. Hvad sker der med klimapolitikken? Med udenrigs- og sikkerhedspolitikken? Med køns- og ligestillingspolitikken?

The show must go on, og det er og bliver ’The Donald’, som bestemmer på hvilken scene, der skal spilles og hvornår.