Vi har brug for dig, mand!
Det er desværre ikke nyt, at drengene sakker bagud i uddannelsessystemet. Det begynder allerede i folkeskolen. Men vi kan gøre noget ved det.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er i dag mændenes internationale dag og dermed en anledning til at markere et trist faktum: Godt 27 procent af alle mænd er ufaglærte 10 år efter, de afsluttede folkeskolen, og sådan så det også ud for 10 år siden. Til sammenligning er det 18 procent af kvinderne, som er ufaglærte 10 år efter endt folkeskole.
Den udvikling skal vi have vendt, for den har konsekvenser for både den enkelte mand og for virksomhederne. Mændene får dårligere livskvalitet og levestandard, og de går glip af livsindkomst. De har dårligere sundhed og helbred og ender oftere på førtidspension.
I faktiske tal er der godt 30.500 flere mænd i alderen 20 til 29 år uden uddannelse sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe. Det giver ifølge en analyse fra Dansk Erhverv et årligt samfundstab på 3 mia. kr.
Virksomheder og ledere oplever i dag mangel på kvalificerede medarbejdere i mange brancher. Det betyder, at virksomhederne går glip af innovationskraft, produktivitet og vækst, når de må takke nej til ordrer. Og det stikker en kæp i hjulet på den grønne og digitale omstilling. Det er ingen tjent med.
Det er desværre ikke nyt, at drengene sakker bagud i uddannelsessystemet. Det begynder allerede i folkeskolen, hvor de får lavere karaktergennemsnit ved afgangsprøverne end pigerne, og karakterforskellen vokser støt fra årgang til årgang.
Samme udvikling ser vi i gymnasierne. Her stikker pigerne ligeledes af fra drengene, viser en analyse fra Dansk Erhverv.
Mænd falder også i højere grad fra på nogle uddannelser, viser en analyse fra Lederne. Færre drenge end piger får en ungdomsuddannelse. Og under halvdelen af de 25-45-årige mænd har fuldført en videregående uddannelse, mens tallet for kvinderne er 15 procentpoint højere.
Det er en kompleks udfordring, vi står med. Derfor er der ingen, som kan løse den alene. Der skal sættes ind flere steder.
Heldigvis afspejles det også i det større fokus, der er kommet fra regeringen på, hvordan vi får vendt udviklingen.
Med aftalen ”Ungeløftet”, som er målrettet de 43.000 unge udenfor job og uddannelse, lægges der op til partnerskaber mellem virksomheder, foreninger og kommuner, som skal fokusere på at få flere unge i arbejde. Også i denne gruppe er drengene overrepræsenteret.
Vi ved, at virksomheder og ledere spiller en helt central rolle, fordi de kan inkludere de unge i arbejdsfællesskabet, så de kan mærke, at der er brug for dem. Det er derfor helt centralt, at virksomheder og ledere bliver inddraget i det nationalt forpligtende partnerskab.
Derudover har regeringen og flere partier i Folketinget indgået en aftale om, at flere unge skal i fritidsjob. Men også i fritidsjob er der færre drenge end piger, og vi ved, at få timer på en arbejdsplads kan gøre en forskel – især når det gælder følelsen af, at der er brug for en.
Ledere kan give unge ansvar, og de unge vokser gennem forskellige arbejdsopgaver. Fritidsjob kan også have positiv betydning for drenges faglige trivsel, og der er større sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse, hvis man har et fritidsjob.
Med aftalen om folkeskolen i foråret blev det besluttet, at erhvervspraktik skal være obligatorisk for alle. Vi mener, det vil kræve et tæt samarbejde mellem virksomheder, ledere og skoler, for at erhvervspraktik kan vise bredden i de forskellige uddannelses- og karrieremuligheder.
Samtidig kan erhvervspraktikken hjælpe drengene med at modnes og give dem en indsigt i egne interesser og motivation. Skolerne skal derudover have fokus på at vejlede drengene til at træffe mindre kønsstereotype erhvervspraktikvalg, så drengene kan få åbnet øjnene for flere forskellige karrieremuligheder.
Senest har regeringen i deres store uddannelsespolitiske udspil i oktober sikret, at unge vil få retskrav på optag på den forberedende grunduddannelse (FGU), hvis de ikke har bestået folkeskolen. FGU er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med et arbejde. Retskravet kan derfor være en hjælpende hånd til de drenge, som har det sværest i grundskolen.
Hvis den nye ungdomsuddannelse, epx, bliver en realitet, giver det desuden en gylden mulighed for at få løftet drengenes interesse for skolen gennem praktiske fag og undervisning.
Vi ved, at drenge falder oftere fra en uddannelse end piger. Derfor skal epx’en også have et særligt fokus på at få mindsket det frafald. Det kræver strategiske indsatser, som har fokus på at fastholde drengene og opretholde deres motivation.
For samtlige fremtidige initiativer gælder det, at vi mangler mere systematiseret og generel viden om årsagerne til, at flere drenge falder fra uddannelsessystemet og ender som ufaglærte, og om hvorfor færre drenge får en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Vi mangler viden om, hvilke konkrete indsatser og løsninger der skal til for at vende udviklingen. Derfor mener vi, at regeringen bør afsætte midler til forskning, som kan pege konkret på, hvor der skal sættes ind. Den viden skal bruges aktivt, for ellers ender de mange initiativer kun med at få symbolsk betydning.
Der skal handling bag holdning. For vi har brug for alle mand.
