Der er meget godt at sige om dansk økonomi

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

En del af mit arbejde er at tale med udenlandske investorer, virksomheder og myndigheder om, hvordan det går i dansk økonomi, som naturligt nok ikke er det, der fylder allermest i opmærksomheden alle steder. Det korte svar er, at sammenlignet med så mange andre steder i Europa ser det ikke helt tosset ud.

Tidligere var der en stor bekymring, som vi altid blev spurgt om, nemlig danskernes store gæld. For 10 år siden svarede husholdningernes gæld til 273 pct. af deres årlige indkomst, formentlig verdens største gældskvote og markant mere end andre steder i Europa. Det var der gode grunde til, såsom det danske realkreditsystem, store pensionsopsparinger og det forhold, at danske husholdninger også omfatter landbrug og andre virksomheder med stor gæld. Men alligevel noget, der skilte sig ud.

Nu er gælden nede på 174 pct. af den årlige indkomst. Stadig et stort tal, kunne man mene, men dog lavere end i f.eks. Holland og Norge. Vi har skruet ned for låntagningen, og så har vi fået hjælp fra det meget danske fænomen, at gælden falder, når renten stiger. Forstået som, at vi jo i Danmark kan indfri vores realkreditlån til kursværdien, og når man gør balancen op, står der altså nu et lavere tal på den del af passivsiden.

Samtidig er vores formuer vokset, og hvis man måler forskellen mellem finansielle aktiver og gæld, er danske husholdninger de rigeste i hele Europa. Okay, en stor del af formuen er pensionsopsparing, der bliver beskattet ved udbetaling, men alligevel – vores økonomi er ret god, i gennemsnit i hvert fald.

Også de offentlige finanser er gode i forhold til andres. Vi har haft EU’s største offentlige overskud fem år i træk, og vi har en plan for, hvordan der vil være styr på finanserne også i fremtiden, også selvom befolkningsudviklingen trækker i retning af underskud. Planen kan komme under pres fra forsvarsudgifter og ønsker om tidligere pension, men udgangspunktet er godt – og tilliden er der til, at de danske politikere ikke vil sætte det over styr.

Den økonomiske vækst i Danmark er i den europæiske top i disse år takket være Novo Nordisk. Men er det ikke også en risiko – for hvad nu, hvis det en dag går galt for dem? Jo, hvis Novo Nordisk på få år gik helt i stå, ligesom Nokia gjorde i Finland for 15 år siden, vil det trække dansk bnp ned.

Men det vil ikke nødvendigvis være et stort problem for folk, der har investeret i Danmark. Medicinalindustrien er små 7 pct. af økonomien, men kun 1 pct. af beskæftigelsen. I sammenligningen med Nokia var problemet i Finland, at man i de gode tider havde fået store lønstigninger og en dårlig konkurrenceevne for resten af økonomien, som det tog tid at genoprette. Det kunne også ske i Danmark, men indtil videre må vi sige, at inflation og lønstigninger herhjemme ikke er høje i forhold til de lande, vi handler med.

Danmark har et betalingsbalanceoverskud i olieland-klassen og altså en løbende opbygning af formue i udlandet, bl.a. pensionsopsparing investeret i amerikanske aktier. Der er mange nuancer i det, men grundlæggende er der noget at stå imod med, hvis der skulle vise sig en krise af den ene eller anden art. Hvis alle lande sparede op som i Danmark, ville det ikke gå godt, men som lille land kan vi slippe af sted med det.

Alle disse argumenter handler mest om, at der ikke er den store risiko for, at noget går alvorligt galt i dansk økonomi, i hvert fald ikke sammenlignet med risikoen andre steder. Men fravær af krise er ikke helt det samme som succes, og man kunne godt ønske sig, at økonomien præsterede lidt mere også uden for medicinalindustrien.

Der er uden tvivl potentiale for at forbedre produktiviteten i både Danmark og resten af Europa gennem klogere politik, flere investeringer og de andre gode ting, der for tiden bliver talt meget om i Europas erhvervsmedier, men ikke bliver gjort så meget ved. Man kunne måske endda overveje at slække lidt på stabiliteten og sikkerheden for i stedet at prioritere fremgangen, hvis man kunne finde en fornuftig måde at gøre det på. Vi er et godt stykke fra at blive set som et risikabelt sted fra udlandet i hvert fald.