Hvil i fred: Regeringen sætter vores største vækstpotentiale på vågeblus
Det har ikke skortet på skåltaler og gyldne løfter om at ville skabe de bedste rammer med den såkaldte Iværksætterpakke. Men i praksis har regeringen nu effektivt sat al digital udvikling i Danmark på vågeblus.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der har været flere anledninger til, at de danske udviklere af nye techløsninger har kunnet samles om at skåle for udsigterne til endelig at få det boost, som vil betyde realisering af det store vækstpotentiale, der er blevet påpeget af erhvervs- og økonomieksperter. Senest med offentliggørelsen af den nye sundhedsreform, der inkluderer et nyt nationalt innovationscenter, hvor man i beskrivelsen af centret har anført, at man vil samarbejde tæt med mindre leverandører af digitale sundhedsløsninger og få dem implementeret bredt i den danske sundhedssektor.
Det så flere som et tegn på, at man fra offentlig side anerkendte, at vi her i landet har et særligt stærkt og mangfoldigt økosystem, og at man samtidig også var bevidst om, at netop digitale sundhedsløsninger kan blive en kæmpe eksportsucces. Resten af verden har – som Danmark – udpeget digital understøttelse som vejen til at løse de store udfordringer, sundhedssektoren har med mangel på arbejdskraft, flere ældre og flere kronisk syge. I den forbindelse har Danmark en særligt privilegeret status, da vi er et af verdens mest digitaliserede lande og derfor nyder stor tillid.
Politikere har ikke vist sig at være ret træfsikre, når det kommer finde de optimale måder at fremme vækst i det private erhvervsliv.Jeanette Carlsson
Men så ramte virkeligheden. Eller rettere sagt den endelige formulering af den såkaldte Iværksætterpakke. Som jo modsat gyldne løfter og hensigtserklæringer er konkret praksis, der har umiddelbare og mærkbare konsekvenser.
Der kræver selvfølgelig lidt nærlæsning af pakkens indhold. Og i den omfattende publikation gør beslutningen ikke meget væsen af sig. Men det gør den, når den kommer ud at virke.
Konkret drejer det sig om, at man vil fjerne muligheden for straksafskrivning af investeringer i udvikling af software og knowhow. Altså alle de investeringer, som virksomheder og institutioner foretager i forbindelse med deres digitale omstilling og udvikling. En mulighed, der ellers oprindeligt blev givet for netop at geare den nødvendige omstilling.
Det er ikke unormalt, at regeringer laver særlige ordninger, der i praksis fungerer som en form for statslige subsidiering af udvalgte brancher. Med noget svingende held. Politikere har ikke vist sig at være ret træfsikre, når det kommer til at finde de optimale måder at fremme vækst i det private erhvervsliv. De har snarere været en af de blokeringer, som de private aktører har skullet navigere uden om.
Rammer dobbelt
Og nu har de altså fjernet muligheden for straksafskrivning af investeringer i den digitale innovation.
Det er en beslutning, der vil komme til at ramme økosystemet af tech-entreprenører dobbelt.
For det første vil det naturligvis ramme de enkelte entreprenører på deres eget driftsbudget. Udviklerne af nye løsninger er fuldstændig afhængige af at kunne investere i såvel software som ekstern knowhow, de kan benytte til at sammensætte og udvikle deres unikke produkter.
Men den anden invaliderende konsekvens er, at det sætter en effektiv bremse på deres muligheder for at udnytte det ellers enorme markedspotentiale. Med fjernelsen af straksafskrivning vil potentielle købere ikke have samme incitament eller mulighed for at investere i deres produkter og ekspertise, uanset om de har et udtalt behov for det.
Skatteeksperter som Morten Høgh Petersen, der er partner i Grant Thornton og har speciale i iværksætteri, har gentagende gange udfoldet de negative konsekvenser for beslutningstagerne. Desværre har de ikke ladet sig forstyrre af fakta.
Tragisk ironi
Det er næsten ironisk, at fjernelse af muligheden for straksafskrivning ligger som del af den såkaldte Iværksætterpakke. En pakke, der netop skulle fremme den del af dansk erhverv, som har potentiale til skabe fremtidens vækst.
Hvis man ser det i lyset af finansloven for 2025, bliver det dog decideret tragisk. I den netop præsenterede lov har man nemlig genoplivet håndværkerbidraget, der er målrettet til at fremme bygge- og anlægsbranchen. Det er vel at bemærke en branche, som på nuværende tidspunkt er i en situation, hvor leverandørerne må afvise nye kunder, fordi efterspørgslen er så stor. Som et argument har Venstres erhvervsordfører Hans Andersen udtalt, at det er noget, ”danske familier fortjener”.
Hvad ordføreren og forligskredsen bag finanslov og iværksætterpakke mener, de danske tech-entreprenører og virksomhederne, der vil investere i den digitale omstilling, fortjener, kan vi kun gisne om.

