Trump elsker told: Derfor bør aktieinvestorer gå efter kvalitet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For en måneds tid siden bekendtgjorde Donald Trump i et længere interview i podcasten ”The Joe Rogan Experience”, at »told er det smukkeste ord i ordbogen«.

»Det er smukkere end kærlighed, smukkere end noget som helst andet. Dette land kan blive rigt ved brugen, den rette brug, af toldsatser,« lød det fra Trump.

Baggrunden for Trumps udmelding er, at USA har det største handelsunderskud i verden. I 2023 var det amerikanske handelsunderskud på 780 mia. dollars baseret på en samlet eksport på 3.052 mia. dollars og en samlet import på 3.832 mia. dollars.

Kina udgør cirka en tredjedel af det samlede amerikanske handelsunderskud, mens lande som Mexico, Vietnam, Tyskland og Japan også er placeret i toppen. USA køber med andre ord langt mere i udlandet, end udlandet køber af USA, og det er netop den problemstilling, Donald Trump vil gøre noget ved. Han vil gøre America Great Again ved bl.a. at indføre told på alle varer, som amerikanerne køber i udlandet. På den måde vil han beskytte amerikanske virksomheder og ultimativt skabe arbejdspladser og velstand for den amerikanske forbruger.

Man kan sagtens begynde at lege med tanken om toldtariffer på et kæmpe handelsunderskud, men ligesom den britiske økonom David Ricardo i det 19. århundrede påviste de positive økonomiske fordele i en konkurrencedygtig fri samhandel, er der sjældent nogen vindere ved det modsatte – en handelskrig.

De berørte lande uden for USA vil givetvis gengælde den påførte told, hvilket vil resultere i risiko for vækstopbremsning og på sigt højere priser og inflation (noget af det, vi har set efter præsidentvalget både på aktie-, obligations- og valutamarkedet). Det er med andre ord toldeffekternes indflydelse på forbrugeradfærden og ikke mindst virksomhedernes omkostningsstyring, der over tid blandt andet vil kunne påvirke den samlede økonomiske vækst, prisniveauerne og arbejdsløsheden.

Selvom den skarpe retorik ofte blødes op i de direkte tiltag, skal man som aktieinvestor navigere varsomt i det anspændte politiske handelsmiljø, for regningen kan for selskaberne havne et af to steder: hos forbrugeren og/eller hos aktionærerne. Fordelingsnøglen afhænger af en ting: pricing power – altså hvorvidt virksomheden kan sende omkostningen af den højere told videre til forbrugeren.

Derfor er pricing power så afgørende

Virksomheder med unikke, differentierede produkter, som oplever stor global efterspørgsel, formår i de fleste tilfælde at kunne videreføre de højere omkostninger til forbrugeren – de har med andre ord en høj pricing power. Aktionærerne vil her kunne se en relativ uberørt indtjening.

Omvendt er situationen for selskaber, som ikke har den samme ”økonomiske voldgrav” om driften. Det gælder virksomheder, der opererer i et miljø med hård konkurrence, og hvis produkt ikke giver mulighed for at differentiere prisen. Typisk mindre eksportvirksomheder, der ikke har en stærk position på eksportmarkederne, eller virksomheder, der opererer i meget konkurrenceprægede markeder. Disse typer virksomheder er blot nogle af dem, der ikke vil kunne videreføre omkostningen af en højere told. Her vil det i langt højere grad være aktionærerne, som skal betale regningen gennem en lavere indtjening.

Kvalitetsparametrene i aktieinvestorernes virksomhedsvalg er med andre ord en afgørende og risikoreducerende faktor i det nuværende handelsmiljø.

Det afgørende er at finde selskaber, uanset noteringssted, der besidder de rette konkurrencemæssige fordele i form af varer eller servicer, der differentierer sig fra andre, og som i en handelskrig drevet af told fortsat vil kunne opretholde indtjeningen.

Hvor Trump har set sig varm på told, bør aktieinvestorer i det nuværende makroøkonomiske miljø og med den skarpe retorik på handelsområdet derfor i langt højere grad fokusere på kvalitet.