Havvind-fiasko: Statslig grådighed kan blive fatal
Det store kollaps i udbygningen af vedvarende energi skal meget hurtigt repareres. Ellers kan det få alvorlige følger for erhvervsudvikling, grøn omstilling og forsyningssikkerhed i Danmark.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er i finansielle kredse et sejlivet motto, når noget skal sælges. Lige meget hvor sort det ser ud, så er der altid ét desperat fjols.
Det tror Finansministeriet tilsyneladende også på. Efter to års tiltagende protester mod udbudsbetingelser for seks store vindmølleparker, valgte regeringen at køre linen ud og teste de kommercielle aktørers betalingsvilje.
Men det var ikke bluff. Der findes ikke længere desperate fjolser indenfor udbygning af vindkraft til havs. De er efter store tab blevet fyret. De er der med andre ord ikke mere. Der var således ingen bydere på første etape på tre vindmølleparker i Nordsøen, og nu er den store udbygning strandet.
Det er en fiasko, der er så stor, at der kun bør være én vej frem. Hele modellen bør gentænkes. Samme nedtur oplevede Storbritannien, hvor grådigheden tog overhånd.
Det politiske system er meget langsom i at opfange de voldsomme økonomiske konsekvenser af højere renter, inflationschok og ugennemskuelige forsyningskæder. En guldrandet havbund er gået i rødt.
Nu skal ”markedsdialogen” ifølge klimaminister Lars Aagaard genoptages, så staten kan finde ud af, hvad der er gået galt. Der er tilsyneladende nogen, der ikke har hørt efter eller troet på, hvad de har set. Mens regeringen og politikerne åbner øjne og ører, skal de også være klar over de konsekvenser, som de nuværende rammevilkår har for udbygningen af vedvarende energi i Danmark.
Mens regeringen tilsyneladende uden at ryste på hænderne vil købe kontrollen over Københavns Lufthavne for 32 mia. kr. for at sikre et stabilt langsigtet ejerskab over vigtig kritisk infrastruktur, er holdningen til vores grønne energiforsyning tilsyneladende mere lemfældig.
Dertil kommer, at den danske vindmølleindustri og følgeerhverv har skabt titusindvis af job, især i tyndt befolkede områder i Jylland. Det kan være forstyrrende for den politiske prioritering, at klimakamp, forsyningssikkerhed og erhvervsfremme i Jylland ikke står højere på den reelle dagsorden.
Der er tilsyneladende nogen, der ikke har hørt efter eller troet på, hvad de har set.Søren Linding
Ingen kan bebrejde en ansvarlig bestyrelse for at læse skriften på væggen.
Der er uendelig langt mellem evindelige luftige skåltaler og konkrete politiske tiltag for at få den grønne omstilling til at ske i praksis. Det går mildest talt den modsatte vej. Derfor ligger en tilpasning af forretningsmodellen lige for.
Solenergi-developeren Better Energy har skåret medarbejderstaben med 40 pct. Ørsted er også blevet rundbarberet. Stort set alle Power-to-X-projekter er enten stoppet eller udskudt.
Næste skridt vil være, at de store vindmølleproducenter, Vestas og Siemens Gamesa, tager næste skridt i en tilpasning af deres produktionskapacitet væk fra Danmark.
Derfor er handling vigtig. Anden etape af det store havvindudbud af to parker i Kattegat og en i Østersøen med ansøgningsfrist i april bør selvfølgelig sløjfes. Hvis ingen vil byde på meget bedre placeringer og vindforhold i Nordsøen, er en ny fiasko så sikker som amen i kirken. Det er der ingen grund til at vente på.
Det er givet, at statsligt medejerskab, høje bødestraffe i tilfælde af forsinkelser, der kan være forårsaget af manglende statslig infrastruktur, tvivl om finansiering af nødvendigt brintrør til Tyskland og manglende sikkerhed for en minimumspris for den producerede strøm er udfordringer, der skal løses for at få byderne tilbage til forhandlingsbordet.
Det kan også være, at den mere kommercielt drevne åben dør-ordning skal genoplives i en tilpasset form.
Hvis ingen vil byde på meget bedre placeringer og vindforhold i Nordsøen, er en ny fiasko så sikker som amen i kirken. Det er der ingen grund til at vente på.Søren Linding
Det er selvfølgelig muligt at få udbygningsplanerne tilbage på sporet. Men der er ingen tid at spilde, så det skal ske hurtigt.
Der var ikke et desperat fjols, der havde lyst til at tabe penge på at opstille vindmøller i de danske farvande. Det var ikke bluff, når der blev varslet, at der ingen bydere ville være med de nuværende betingelser.
Det vil også være at spille hasard med en af Danmarks potentielt største vækstindustrier at ignorere advarsler om udflytning af grønne job, færre investeringer og tab af konkurrencekraft. Krisen for udbygning af vedvarende energi i Danmark skal løses, hvis det ikke skal få irreversible konsekvenser for den danske erhvervsstruktur.
Det vil være mere end letsindigt at antage, at det også er bluff.
Søren Linding er redaktør og erhvervskommentator på Finans. Følg ham på X: @sorenlinding.
