Trump & Musk – en bromance, der kan forandre tech
Da Ukraines præsident ringede til Donald Trump for at lykønske ham med valget, og Elon Musk så lige hoppede med på samtalen, viste det med al tydelighed, at en ny ”skyggepræsident” allerede var med på Trump-holdet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Elon Musk – genial eller vanvittig, alt efter hvem man spørger – har allerede cementeret sig som en af det 21. århundredes mest markante tech-innovatører. Han har grundlagt banebrydende virksomheder som Tesla, SpaceX og Neuralink og ejer nu det sociale medie X (tidligere Twitter).
Musk er kendt for at drømme stort og realisere urealiserbare projekter, og hans beslutninger rækker ofte langt ud over forretning og påvirker globale dagsordener, fra førerløse biler til hans Starlink-forretning, der har været central i krigen mellem Rusland og Ukraine. Og nu er han snart trådt ind i Det Hvide Hus.
Musk er blot én blandt flere i den såkaldte ”Paypal-mafia” med stifteren Peter Thiel i centrum, som også er investor i flere af Musks virksomheder. Trumps seneste udnævnelser favoriserer Thiels netværk af tidligere kolleger og samarbejdspartnere, inklusive mentee og vicepræsident J.D. Vance samt David Sacks som nyudnævnt ”AI- og crypto-zar” og Jim O’Neill som viceminister i Department of Health and Human Services.
Resultatet er begyndelsen på en historisk alliance mellem to kontroversielle megalomaner, et magtfuldt netværk af markante tech-profiler, der tilsammen kan skabe en ny global magtbalance mellem politik og teknologi.
Historisk bromance
Elon Musk støttede ikke kun Trump økonomisk, men også strategisk – og med en unik evne til at mobilisere vælgerne og styrke Trumps bagland.
Vi skal i gang nu, hvis vi skal sikre, at det bliver Europa og Danmark og ikke den nye amerikanske bromance, der kommer til at forandre tech.Natasha Friis Saxberg
Musks opkøb af X forvandlede platformen til en væsentlig brik i Trumps valgkamp, og samtidig donerede han mere end 250 mio. dollars til Trumps kampagne. Det samarbejde giver nu Musk direkte adgang til USA’s offentlige administration, som potentielt kan favorisere hans virksomheder gennem mindre regulering og større statsstøtte.
Han har et åbenlyst ønske om at fjerne elbilsubsidierne, da det vil ramme konkurrenterne hårdere end Tesla. Desuden kan han drage fordel af Trumps hårde linje over for kinesiske elbiler og Trumps løfter om færre restriktioner for selvkørende teknologi. Med andre ord kan hans dyrekøbte lobbyisme blive en rigtig god forretning.
Globalt tech-kapløb
Trump og Musks bromance handler grundlæggende om en fælles vision om at forandre USA. Den symbiose vil accelerere det allerede intense tech-kapløb, hvor USA satser på ubegrænset frihed til innovation, mens EU søger en balance mellem regulering og udvikling.
Trumps politik om deregulering kan accelerere udviklingen af kunstig intelligens i USA. Det stiller EU i en udfordrende position, da EU har valgt en reguleringsstrategi med f.eks. AI Act, der skal beskytte mod risici, men som også kan hæmme innovation. USA’s tilgang giver større frihed til at teste og lancere nye løsninger, mens Europa kæmper med implementeringen af strenge regler.
Det er derfor bekymrende, at regeringen netop har meldt en AI-strategi ud, som over en treårig periode blot afsætter 62,5 mio. kr. til AI.Natasha Friis Saxberg
På kort sigt kan det give USA en fordel i udviklingen af fremtidens teknologier som AI, mens Europa risikerer at falde bagud. Det udfordrer EU’s ambitioner om at være en global leder inden for tech og sætter spørgsmålstegn ved Danmarks og EU’s evne til at fastholde konkurrenceevnen.
Kan Danmark holde trit?
Danmark og Europa står over for en tydelig udfordring med at holde trit med USA, hvis først Trump og Musk træder på speederen. For vi er allerede bagud.
Draghi-rapporten slog med al tydelighed fast, at den største årsag til Europas manglende produktivitet og konkurrencekraft skyldes, at vi er alvorligt bagud på teknologi og innovation. Draghi anbefaler da også massive øgede offentlige og private investeringer i AI- og cloud-teknologier, hvis vi skal nå op på siden af USA og Kina. Det er derfor bekymrende, at regeringen netop har meldt en AI-strategi ud, som over en treårig periode blot afsætter 62,5 mio. kr. til AI.
Det er langtfra nok, hvis vi skal nå ambitionen om at blive verdensførende inden for kunstig intelligens. Til sammenligning investerede USA 478 mio. kr. i AI, mens Kina investerede 1.297 mio. kr. Og det var bare deres investering i 2023 – altså for ét enkelt år og med forventning om øgede investeringer fremover.
Men der er håb. Med de rette investeringer og en strategi, der kombinerer innovation og ansvarlighed, kan EU og Danmark positionere sig som et bæredygtigt alternativ til USA’s deregulering. Men vi skal i gang nu, hvis vi skal sikre, at det bliver Europa og Danmark og ikke den nye amerikanske bromance, der kommer til at forandre tech.
