Fortsæt til indhold

Prischok på strøm er et energipolitisk wake-up call

Advarselslamperne blinker i Klima- og Energiministeriet, mens danskernes elregninger går i rødt. Regeringens prestigeprojekter hældes ned ad brættet, og vi risikerer en fremtid med strømmangel. Samtidig afsløres der svindel med biomassen. Lad os nu kigge på kernekraft.

Debat
Thorbjørn Jacobsenfolketingskandidat for Liberal Alliance

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Thorbjørn Jacobsen

Nyhedsstrømmen er nådesløs for regeringen – aflyste energi-øer, droppede PtX-anlæg og udbud af havvind uden bydere. Oveni forlyder det nu at de undersøiske kabler til Norge droppes fra 2026, hvorved vores stabile back-up forsvinder. Energistrategien er kørt helt i grøften, og vi står bom-stille.

Professor Brian Vad Mathiesen er i medierne med alvorlig besked. Der bliver mangel på strøm om 10 år, og ”...målsætningen om at firedoble den vedvarende energi i 2030 er helt på Månen”, ifølge professoren. Han bygger sine udsagn på Energinets seneste fremskrivning for den danske elforsyning, som er dyster læsning for fagfolk.

Samtidig har Operation X afsløret systematisk snyd med importeret træflis. Det danske overforbrug af biomasse fører til skovrydning i bl.a. Norge, Estland og USA, hvor vi ser lastbil efter lastbil med hele stammer rulle ind på flisfabrikken, og hvordan man ”ved en fejl” rydder skovområder midt i fuglenes ynglesæson. Reglerne for bæredygtig biomasse er hullede som en schweizerost, så fabrikanterne har let ved at omgås certificeringsreglerne. Et skamløst selvbedrag, som politikerne konsekvent ignorerer.

Det er symptomatisk, at afsløringerne omhandler Hofor og Ørsteds største værker. Rundt om i provinsen brændes affald, halm og grenaffald fra oplandet, men i storbyerne er det ikke muligt at skaffe lokal biomasse til de mange forbrugere. Af nød tyer man derfor til den problematiske import af gavntræ og flis fra skrupelløse leverandører.

Når Klima- og Energiministeren så toner frem og lover at biomassen skal ned på et bæredygtigt niveau, fristes man til at spørge: Hvad gør vi så? Det er trods alt landets forsyningssikkerhed, velstand og konkurrenceevne der er på spil.

”Du kan bedre udnytte energiproduktionen uden at skulle udbygge elnettet, hvis du har det tæt på det forbrug, der er.” udtaler Brian Vad Mathiesen i en kommentar om energiparkernes uhensigtsmæssige placering i det jyske. Og om strømmanglen om 10 år siger han: ”Det mest oplagte er at holde de kraftværker i drift, der allerede er der. Ellers er vi nødt til at reetablere dem, når behovet viser sig efter 2034.”

Det er så tæt vi kommer på en tilståelsessag om vores fejlslagne energistrategi. Det logiske svar på udfordringerne vil vi dog aldrig høre fra hverken ministerens eller professorens mund. Vores el- og varmenet er allerede bygget til store termiske værker, så vi bør opføre stabil og emissionsfri kernekraft lige dér, hvor forbruget er størst.

Hvis storbyerne tager ansvar for egen forsyning med et veldimensioneret kernekraftværk hver, finder vi nok også plads til et slutdeponi ude i provinsen – mod til gengæld at slippe for flere af de uendelige energiparker.

Den byttehandel er rigtig mange danskere villige til at gøre i dag, og hver dag vi venter med at skride til handling, er en dag længere, før vi når i mål, og endelig kan vælte de helt store osende skorstene. Det tager også tid at komme i gang med kernekraft – derfor skal vi i gang nu.

Artiklens emner
Atomkraft
Energipolitik