Alle kan blive ramt af frygt for udsigten til grøn energi
Danskerne er glade for deres boliger og deres udsigt, ligesom der i et sundt demokrati er plads til at være imod den politiske magt. Det skal vi værne om, samtidig med at vi udnytter alle muligheder for grøn strøm på land og til vands.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det kan se ud, som om den grønne omstilling er gået helt i stå. Pensionsselskaber og kapitalfonde taber milliarder på grønne investeringer, mens en række virksomheder inden for grøn energiteknologi er gået konkurs. Havvindmølleudbud faldt til jorden, planerne om grøn luftfart blev til luftkasteller, og elnettet lider under hidtil hemmeligholdte forsinkelser.

