Digitalisering i byggeriet skaber et A- og et B-hold
Byggeriet er under massivt pres fra nye regler, krav til dokumentation og et stigende politisk fokus på bæredygtighed. Alle er gode og nødvendige dagsordener, men de rammer utilsigtet skævt og risikerer at skabe et A- og et B-hold i branchen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De store entreprenører har musklerne til at ansætte administrativt personale, der kan håndtere den voksende byrde af regler, rapportering og dokumentation. For de små håndværksvirksomheder er virkeligheden en anden, hvor ressourcerne er bundet til selve byggeriet. Når der lægges bunker af bureaukrati ovenpå, vælger mange ganske enkelt at sige nej til…


