Fremtidens arbejdsplads er mere fleksibel – ikke mindre
Flere virksomheder ruller i disse tider muligheden for hjemmearbejde tilbage. Det er besynderligt. Intet tyder på, at tvungen kontortid fem dage om ugen skaber gladere medarbejdere, bedre resultater eller stærkere fællesskaber. Fremtidens arbejdsplads går i en anden retning: Mere fleksibilitet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Når store danske og internationale virksomheder melder ud, at de helt afskaffer muligheden for hjemmearbejde, vækker det naturligt opsigt. For mig vækker det mest af alt undren. Vigende økonomiske resultater, manglende sammenhængskraft eller lav kreativitet kalder naturligvis på handling – men er at fjerne fleksibilitet virkelig løsningen? Jeg tror…

