Menneskeliggørelsen af AI er den omvendte verden for brugervenligheden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

TV2-dokumentaren ”Du forsvinder aldrig” handler om en dansk kvinde, der helt seriøst arbejder på at bevare et levende minde om sin afdøde mand gennem en AI, der svarer, reflekterer og taler som ham. Ideen er parallel til øvrig såkaldt ”sorgteknologi”, men den lægger sig på den absolutte forkant i forhold til målrettet tilpasning og menneskeliggørelse. Og der er mere på vej end bare tekst og tale. Det kunne være en vellignende videogenereret avatar med tilpasset mimik og gestikulation.

Projektet rejser en række etiske spørgsmål. Er det sundt i en sorgproces at fastholde og fastfryse relationer fra fortiden? Det pågældende projekt lægger sig på toppen af det revolutionerende boost af brugervenlighed som ChatGPT indvarslede. Teknologien er pludselig blevet så ”menneskelig”, at vi ser en helt ny tillid og følelsesmæssig forbindelse vokse frem.

Mere tillid til AI end politikere

38 pct har større tillid til kunstig intelligens end til politikere, 50 pct tror, at AI chatbots handler i deres bedste interesse, og 15 pct bruger AI til følelsesmæssig støtte på daglig basis. Disse tre kvantitative resultater er fra en rundspørge blandt over 1000 mennesker fra sommeren 2025 fra The Collective Intelligence Project.

Hver femte finder det acceptabelt at have en romantisk relation til en AI, og hver tiende vil personligt overveje det. Samlet set konkluderer analysen, at kunstig intelligens på mindre end et år er gået fra at være et værktøj til at løse en opgave til også at være ”emotionel infrastruktur”.

Den omvendte verden

Personligt har jeg i de seneste seks år været involveret i diverse projekter, som har handlet om at menneskeliggøre teknologien. Det kan være i form af en ”digital human”, som er en animeret, menneskelignende persona, der både tager imod gæsten i hotellets reception, og som er med på en skærm på hotelværelset og svarer på hundredvis af realistiske spørgsmål fra gæsten.

Hovedproblemet er jo, at computerens nuller og 1-taller er mange lysår væk fra den måde vores hjerner virker på. Mennesker har nu i 50 år tilpasset sig det digitale for at få fordelene af regnekraft og databehandling, og den aktuelle menneskeliggørelse gennem kunstig intelligens er på mange måder den omvendte verden.

Vi skal da stille spørgsmål ved konsekvenserne af denne ”hyperpersonalisering”, som analysehuset Gartner har kaldt det. Men først og fremmest skal vi glæde os over, at vi nu kan løfte brugervenligheden af alle de upersonlige digitale systemer, som omgiver moderne mennesker.

Forretningsmæssigt rationale

”En følelsesmæssig forbindelse betyder mere end kundetilfredshed”. Sådan hedder en artikel fra Harvard Business Review (Zorfas & Leemon, 29. august 2016), og den har jeg i flere år brugt som indikation på det forretningsmæssige rationale i at udstyre it-systemer med et menneskelignende ansigt, så kommunikationen mellem bruger og system følger gængse menneskelige spilleregler.

Pointen er, at hvis man evner at påvirke sine kunder følelsesmæssigt, er det meget mere værd end blot at levere varen til tiden. Den aktuelle hyperpersonalisering gennem kunstig intelligens beviser artiklens pointer i en sådan grad, at vi med rette spørger til de menneskelige konsekvenser og begynder at ønske demokratisk kontrol med så kraftfuld teknologi.

Vi spejler os

Hvorfor virker det overhovedet? Motoren bag den her udvikling er kernen af det menneskelige. Både psykologisk forskning og nyere hjerneforskning fortæller, hvor meget og hvor instinktivt vi aflæser andre – ordvalg, tonefald, ansigtstræk og gestik. Vi spejler os så udpræget og så instinktivt, at det former vores hjerner fra starten af vores liv, og vi lever og vokser gennem menneskelige relationer.

Jeg håber, at både forretningssystemer, offentlige systemer og alskens software foran og inden i vores forbrugerprodukter får en ordentlig dosis af den her menneskeliggørelse. Alt andet lige er irriterende og umulige it-systemer et større problem end de menneskeliggjorte af slagsen.