Den digitale kønskløft er en trussel mod dansk økonomi
Kvinder bryder aldrig det famøse glasloft, hvis de ikke trækker på de samme AI-ressourcer som deres mandlige kolleger. Den kløft kan også svække dansk produktivitet og konkurrenceevne - og dermed i sidste ende vores velfærdssamfund.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Udviklingen i kunstig intelligens er et brandvarmt emne i samfundsdebatten - med god grund. Der er imidlertid en blind vinkel, som ofte bliver ignoreret, men som ikke desto mindre er alvorlig.
Lige nu er der nemlig i lyntempo ved at opstå en ny digital kløft i Danmark. Ikke mellem generationer, som vi med rette har debatteret i mange år, men mellem kønnene.

