Våbenhvile skød aktiekurserne i vejret i april
Den forgangne måned udløste kanongode afkast til især de udenlandske aktiemarkeder. Danske aktier ser historisk billige ud, og kan selskaberne skabe tro på den fremtidige profitabilitet, ligner de en god byggeklods i enhver aktieportefølje.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
April bød på våbenhvile i Iran-konflikten, og det drev aktiemarkedet til kanongode afkast. Det var de markeder, der var faldet mest i marts, der skød mest i vejret, herunder selskaber inden for datacentre og AI-boomet i både USA og på vækstmarkederne.
Verdensindekset steg knap 8 pct. efter 6 pct. fald i marts, mens det danske indeks steg med knap 4 pct.
Det lidt paradoksale ved aktiemarkedets begejstring er, at oliemarkederne ikke viser samme entusiasme. Prisen på Brent-olie er mere eller mindre uændret nær topniveauet fra 2022.
Når aktier alligevel stiger kraftigt, skyldes det to forhold: Dels at ophør af krigshandlinger mindsker risikoen for en varig destruktion af produktionskapacitet i Mellemøsten. Dels, at regnskabssæsonen i specielt USA leverer bomstærke resultater fra den indeksvigtige teknologisektor. Her overrasker kvartalet med 20 pct. og vokser 50 pct. sammenlignet med samme kvartal 2025.
Hvad skal vi så tænke om aktiernes retning herfra? Verdensindekset er tungt vægtet i amerikanske aktier, som drives af indtjeningsfesten i teknologi. Denne fest kan fortsætte, da den i stor grad finansieres af det seneste årtis aktievindere: De amerikanske internetgiganter eller ”hyperscalers”. De slagter sparegrisen af akkumuleret indtjening og sender enorme summer i omløb, der bliver til indtjening i AI-infrastrukturens forsyningskæde.
Denne pengestrøm ser ikke ud til at stoppe, og risikoen for aktiemarkedet er dermed noget helt andet end for realøkonomien. Realøkonomien står et mere mudret sted, fordi vedvarende høje energipriser kan trykke mindre selskaber uden for aktiemarkedet og forbrugerne.
Kun hvis presset på forbrugerne bliver så stort, at det skaber tydeligt svagere efterspørgsel og arbejdsmarked, kan det blive afgørende for aktieudsigterne. Det virker som et tiltagende muligt scenarium, men langt fra det mest sandsynlige.
De store aktieindeks kan derfor meget vel trække højere, imens udsigten for forbrugerorienterede selskaber i høj grad afhænger af olieprisens retning. Selskaber, der nyder godt af energiusikkerheden eller drives af noget andet end forbrugernes diskretionære forbrugsmulighed, vil være attraktive.
Det danske indeks er i den sammenhæng et fint sted at være, fordi prissætningen er historisk lav, samtidig med at den vægtede indtjeningsevne (egenkapitalforrentning) viser tegn på bedring, efter mere end ét år med svagere indtjeningsevne har tynget det danske indeks’ afkastudvikling.
Nedenfor gennemgås de tre bedste og tre dårligste aktier ud fra totalafkast (inklusive udbytter) i det danske OMXC25-indeks i april.
De stærkeste
Novo +18 pct.: Novo Nordisk stiger kraftigt på måneden til glæde for mange danskere. Wegovy-pillen sælger bedre end konkurrenten Eli Lillys indtog på det orale vægttabsmarked. Samtidig viste Novo indikationer på, at oral semaglutid kan hjælpe børn og unge med deres blodsukkerregulering, hvorfor et produkt hertil kan komme på tale og udvide markedet for den tabletbaserede behandlingsform.
NKT +13 pct.: NKT stiger uden store selskabsspecifikke nyheder, men hele segmentet omkring grøn og alternativ energi såvel som elektrificering har en stærk måned som et høj-beta-segment, der kan nyde godt af øget fokus på europæisk energitransition og -selvforsyning.
Ørsted +9 pct.: Ørsted-aktien stiger solidt sammen med den europæiske forsyningssektor mere bredt. Det er de høje energipriser, der gør alternative energiprojekter endnu mere attraktive og nødvendige, hvilket ventes at dryppe af på Ørsteds udviklingsforretning, specielt inden for vind og sol.
De svageste
Royal Unibrew -16 pct.: Trods en træls måned i marts nød Royal Unibrew ikke godt af kovendingen i aktiemarkedet. Det skyldtes, at selskabet meddelte, at det mister sin licens til at tappe PepsiCo-produkter i Danmark, Finland og de baltiske lande fra 2028, hvor de overgår til Carlsberg. PepsiCo-forretningen udgør omkring 13 pct. af den samlede Royal Unibrew-omsætning. Da forretningstabet medfører skala-tab, giver det god mening, at aktien falder, som den gør.
Coloplast -10 pct.: Coloplast var igen ude at skuffe sine aktionærer med reducerede forventninger til den fremtidige organiske vækst fra 7 pct. til 5-6 pct.. Årsagen er, at væksten i det tilkøbte sårplejeselskab Kerecis er svagere end tidligere ventet. Som en konsekvens nedskrev man sin goodwill på selskabet med 3 mia. kr. eller en tredjedel af købsprisen fra 2023.
Ambu -8 pct.: Ambu fortsætter en temmelig ringe afkaststime. Der er egentligt ikke væsentlige selskabsspecifikke nyheder, så udviklingen drives mestendels af det negative prismomentum, som dog fodres lidt af markedsspekulationer i konkurrence fra bedre kinesiske produkter.
