Tør du købe de aktier, der allerede er steget?
Som investor er det fristende at kaste sig over aktier, der er faldet meget i kurs. Det er dog sjældent en vinderstrategi, skriver Lars Skovgaard Andersen, der oftere gør det modsatte.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er en fejl, som investorer bliver ved med at gentage, og den er egentlig ret enkel: Vi køber de aktier, der falder – og vi tøver med at købe dem, der stiger.
Det føles måske intuitivt rigtigt. Det føles godt at “få noget billigt”. Og der tegner sig altså tit et klart mønster, når man ser på, hvordan private investorer handler: Når en aktie falder,…

