Hvordan tjener vi penge, når AI gør arbejdet for os?
For år tilbage var det mere enkelt at drive en konsulentvirksomhed. Jo flere timer du brugte hos kunden, desto større blev fakturaen. Tiden var målestokken for værdien, hvor vi garanterede transaktionen – og ikke transformationen. Men hvad sker der med den logik, når kunstig intelligens gør det muligt at løse den samme opgave på en brøkdel af tiden?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det spørgsmål oplever jeg fylder meget på direktionsgangene hos vores medlemsvirksomheder og i mange konsulentvirksomheder.
For hvis AI gør medarbejderne markant mere produktive, giver det så stadig mening at tage betaling for timerne? Eller skal de til at prissætte sig selv på en ny måde?
For mig at se er det et af de mest interessante strategiske spørgsmål,…



