Arla-topchefer: En lov kan justeres. En lukket gård åbner ikke igen
Vi er enige i ambitionen om at nedbringe kvælstof, men vi protesterer over metoden, som politikerne lige nu ønsker at implementere kvælstofaftalen på. Det er ikke ordentligt. Det er uanstændigt, skriver Arla Foods' formand Jan Toft Nørgaard og adm. direktør Peder Tuborgh.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi ønsker levende fjorde, rent drikkevand og mere biodiversitet. Præcis som alle andre danskere. For landmænd lever af, med og i naturen, og Arla blev bygget af landmænd, der gik sammen om at løse udfordringer, ingen kunne klare alene.
Det er stadig sådan, vi arbejder, og det er en af grundene til, at danske landmænd siden 1990 har halveret den mængde…
