Erhvervslivets grimmeste tendens tangerer rene overgreb på de ansatte
Det er ikke unormalt, at danske ledere presser ansatte til at sige op i stedet for at fyre dem selv. Det er en metode så ødelæggende, at den fortjener meget mere opmærksomhed.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg hørte for nylig om en kvinde, der igennem måneder var udsat for noget, der mest af alt minder om chikane fra sin chef.
Hendes normale opgaver forsvandt løbende og blev erstattet af funktioner, som med lethed kunne klares af en studentermedhjælper. Hun blev derudover holdt ude af møder, arbejdsgrupper og udvalg, som hun var vant til at være en del…


