Der bor ikke en lærer i en iPad
Undervisning: Der bliver brugt meget store beløb på bedre it i folkeskolen, men undersøgelser viser, at de nye it-redskaber ikke i sig selv skaber dygtigere elever.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Nu var det blevet min hustrus tur til at få en tablet. Fordi hun er folkeskolelærer, fik hun en skinnende ny iPad med særligt cover, som også kan fungere som tastatur. Det nye udstyr vakte en del misundelse derhjemme, må jeg indrømme. Med ildhu kastede hun sig over den nye elektronik for at kunne vejlede børnene.
Elever uden lærere lærer
Det behøver hun ikke at bruge meget tid på, for selv helt uden instruktion kan børn finde ud af en tablet, viser forsøg i to afsidesliggende etiopiske landsbyer. Forleden fortalte Nicholas Negroponte om et eksperiment, hvor to Motorola Xoom-tablets og solenergi-opladere blev stillet i deres ubrudte indpakning i to afsidesliggende landsbyer. Uden vejledning af nogen art. Hurtigt fandt børnene ud af at bruge dem – og de mange forskellige apps, der var på tabletten. Selv om de var analfabeter. Efter fem dage brugte hvert barn i gennemsnit 47 apps pr. dag. Efter 14 dage begyndte de at synge ABC-sange. Og efter fem måneder fandt de selv ud af at hacke styresystemet Android, så de kunne slå kameraet til. Læring uden en lærer.
Dyre fælder
Min hustru nåede også hurtigt frem til de mange former for pædagogiske spil i app-storen. De fleste er gratis at hente. Men efter kort tid skal der oftest betales. Eksempelvis prøvede hun DanmarksQuiz, hvor børnene skal gætte svaret på spørgsmål og stave sig frem til løsningen (f.eks. ”Amalie”). Men ønsker man en ledetråd, skal man først forbinde sin Facebook-konto med spillet. Og vil man have flere, koster det kolde kontanter, eksempelvis 65 kr. Det kan hurtigt blive til mange penge.
Derfor opfordrer skolerne til, at der aldrig knyttes et betalingskort til børnenes konti. Undervisningsmaterialerne hentes direkte på forlagenes portaler, og der er mange gratis værktøjer til analyse og præsentation af resultaterne. På den måde bliver tabletten et middel til at søge information, bearbejde den og sidenhen præsentere konklusionerne på mange forskellige måder.
Mange penge afsat
Den tidligere regering og KL aftalte i 2011, at de sammen ville bruge 1 mia. kr. på bedre it i folkeskolen frem til og med 2015. Regeringen afsatte 500 mio. kr. bl.a. til udvikling af markedet for digitale læremidler, og KL lovede, at kommunerne ville bruge et lignende beløb på udstyr og på velfungerende it-netværk på alle folkeskoler.
Lille effekt
Er børnenes færdigheder så blevet bedre? De første resultater tyder ikke på det.
Historisk har det været svært at påvise en direkte positiv effekt af teknologiske investeringer i forhold til den måde, læring typisk testes på i skolen. Nogle gange er effekten tilsyneladende negativ, som i den seneste PISA-undersøgelse, der viste, at 15-årige elever, der havde adgang til tablets på skolen, klarede sig dårligere i matematikprøverne end andre børn. Eller som i det amerikanske skoledistrikt Kyrene, hvor der blev investeret massivt i digitale hjælpemidler. Alligevel faldt elevernes resultater i test af deres evne til at læse tekster eller løse matematiske problemer.
Da PISA-undersøgelsens tabletkonklusioner kom frem, havde eksperterne mange bud på årsagerne. De fleste pegede på de mange distraktioner, som tabletten også medfører, såsom brug af spil og statusopdateringer på sociale netværk. Når nutidens undervisningsplatform bliver opdateret, flytter nutidens øvrige teknologi-problemer med ind i klasselokalet. Det skal underviserne håndtere. Men de skal også selv finde ud af, hvad de nye redskaber skal bidrage med.
Læreren i centrum
Det viser to andre undersøgelser: Odder Kommune brugte 7,9 mio. kr. på at give alle lærere og alle elever en iPad. I en evaluering af projektet, som Rasmus Fink Lorentzen fra Center for E-Læring og Medier ved VIA University College stod for, var konklusionen: »Der er ikke noget, der tyder på, at tablets i sig selv medfører en pædagogisk eller faglig læringsmæssig værdi. De faglige og pædagogiske gevinster, som ses i projektet, skyldes i overvejende grad lærernes evne til at udnytte teknologien.«
Samme konklusion blev draget af Bente Meyer fra Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, da hun evaluerede et udviklingsprojekt på Midtbyskolen i Vejle, hvor elever i tre 7.-klasser og to specialklasser fik iPads. Hun konkluderede, at tablets i skolehverdagen giver nye muligheder, som kan lette inklusion og gøre det nemmere at differentiere undervisningen. Men hun understregede også, at »iPad’en ikke i sig selv er den afgørende faktor«. Det er »lærere, elever og skolens ledelse, der i deres handlinger i praksis er med til at skabe iPad’ens muligheder«.
Min kones elever får deres tablets i dag. Det skal nok gå let, når de sidste tekniske problemer bliver løst, f.eks. er det ikke muligt at printe fra tabletterne. Børnene vil hurtigt lære at bruge dem. Men om de bliver dygtigere elever, det bliver afgjort af min kones indsats. For der bor ikke en lærer inden i en iPad.
