Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

En finanslov uden vækst og jobs

Regeringen og dens støttepartier har lavet en finanslov, der hæver det offentlige forbrug og sænker incitamentet for at tage et arbejde. Faktisk skaber finansloven hverken vækst eller nye jobs.

Rikke Hvilshøj er politisk chef hos Cepos.

Danmarks største udfordring i disse år er at få sat gang i den økonomiske vækst. Sker det ikke, sakker vi endnu mere bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. På sigt betyder det, at den danske velstand relativt set falder.

Det vil også få konsekvenser for den offentlige velfærd, som mange i Danmark gerne vil omsætte landets velstand til.

Alligevel har vi set et forhandlingsforløb om finansloven, der ikke har ænset behovet for økonomisk vækst og jobskabelse.

Ifølge OECD er lavere selskabsskat et af de mest effektive håndtag at dreje på, hvis man vil styrke grundlaget for økonomisk vækst. SRSF-regeringen har sammen med de borgerlige partier vedtaget at sænke selskabsskatten lidt og gradvist frem til 2016, men Danmark befinder sig fortsat i en position, hvor en yderligere og hurtigere sænkelse af selskabsskatten, vil øge investeringerne i Danmark og øge beskæftigelsen.

Ifølge OECD er lavere selskabsskat et af de mest effektive håndtag at dreje på, hvis man vil styrke grundlaget for økonomisk vækst.

Rikke Hvilshøj, politisk chef CEPOS

Der er en skattekonkurrence i gang. De lande, der byder ind med en lav selskabsskat, er også de lande, der bedre tiltrækker udenlandske investeringer. Ser vi på jobskabelsen fra nye udenlandske investeringer, lå Danmark ca. 25 pct. under OECD-niveauet i perioden 2008-2012. Hvis Danmark havde haft samme investeringsniveau som OECD-gennemsnittet, ville Danmark have fået ca. 8.200 nye job over de fem år, hvilket er 2.100 flere job end i dag.

Det lave investeringsniveau har således konsekvenser for beskæftigelsen og velstanden i Danmark.

En lavere selskabsskat øger også produktiviteten, da det bliver mere attraktivt for danske virksomheder at investere i ny teknologi, maskiner og forskning. Beregningerne viser, at man kan forvente mere end en fordobling af jobskabelse fra nye udenlandske investeringer ved en nedsættelse af selskabsskatten fra de besluttede 22 pct. til de 12,5 pct., som Irland har i dag.

Selskabsskatten gør også banksektoren mindre robust, da den tilskynder til gæld frem for egenkapital. Mere solide banker er et gode i sig selv og er desuden en vigtig forudsætning for at finansiere vækst i det øvrige erhvervsliv.

Kapitalskatterne er en anden barriere i Danmark for fremme af væksten. Den danske aktiebeskatning ligger højt i forhold til sammenlignelige lande. Blandt OECD-landene har vi den absolut højeste skat på langsigtede aktieavancer på 42 pct. Nummer to er Frankrig med en beskatning på 32,5 pct. Hvis vi sænker kapitalbeskatningen, gør vi det nemmere for iværksættere og små risikovillige virksomheder at tiltrække aktiekapital.

Flere medier har på det seneste sat fokus på den høje opsparing i nogle danske virksomheder. Erhvervslivet tøver med at investere, selv hvor det har penge på kistebunden. Hvis regeringen havde ønsket det, kunne man sørge for, at den megen opsparede kapital i det private erhvervsliv fik et mere attraktivt grundlag at foretage investeringer på ved at sænke bl.a. selskabsskatten yderligere og sænke kapitalbeskatningen.

Når man øger de offentlige ydelser og introducerer nye ydelser, så svækker man incitamentet til at tage et arbejde.

I stedet vælger regeringen at øge det offentlige forbrug med fire mia. kr., forøge en række offentlige ydelser og introducere endnu en ny midlertidig kontantydelse. Når man øger de offentlige ydelser og introducerer nye ydelser, så svækker man incitamentet til at tage et arbejde.

Konkret er det de unges kontanthjælpsydelser, der hæves, og den nye midlertidige kontantydelse er for dem, der ryger ud af dagpengesystemet og ikke kan modtage andre ydelser. Dette har en negativ beskæftigelseseffekt. Med finanslovsaftalen bliver den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fjernet. Det reducerer beskæftigelsen yderligere med ca. 1.000 personer.

Den indgåede finanslovsaftale har desværre tyet til det nemme greb: at øge det offentlige forbrug med konkrete initiativer, som umiddelbart er mærkes af borgerne på den korte bane. Til gengæld har man med finanslovsaftalen helt ignoreret initiativer, der på længere sigt sikrer en styrket vedvarende økonomisk vækst og et bedre grundlag for fortsat velstand i Danmark.

Af Rikke Hvilshøj, politisk chef i CEPOS. Rikke skriver fast for Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.