Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

At tilpasse sig eller ikke tilpasse sig?

Forudsætningen for at tilpasse sig fremtiden, er at holde fast i fortiden. Men det er svært i en kultur, der blindt hylder nutiden, skriver rektor på Business Institute i Aalborg Lars Ib

Artiklens øverste billede
Forfatter Svend Brinkmann (billedet) opfordrer folk til at sige fra overfor det evige pres om forandring og dvæle mere i fortiden. Det råd bør erhvervsledere også lytte til, skriver rektor Lars Ib.

Psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann har netop skrevet bogen »Stå fast - et oprør mod tidens udviklingstvang«, hvor han opfordrer det moderne menneske til at blive gammeldags og holde op med hele tiden »at mærke efter, hvem man er inderst inde«. 

I stedet for at læse selvhjælpsbøger, der fortæller, hvordan man finder sig selv, skal folk hellere læse gode romaner – eventuelt sætte sig fornærmet hen i en krog og skumle.

Det mest progressive, man kan gøre i en accelererende kultur, er at forblive den samme.

Det mest progressive, man kan gøre i en accelererende kultur, er at forblive den samme.

Lars Ib, rektor Business Institute Aalborg

Brinkmann gør op med tidens krav om livslang personlig udvikling. I sidste ende fører den endeløse tilpasning nemlig til, at vi ikke aner, hvem vi er. Moderne mennesker lever med kort horisont og bliver selvoptagne; de evner ikke at udskyde deres umiddelbare behov for at nå langsigtede gevinster.

Brinkmann mener, at pligt og moral bør være de vigtigste pejlemærker i menneskers tilværelse. Professoren tænker primært på det enkelte individ i sin bog, men han kunne lige så godt tale til erhvervslederne og deres virksomheder. De handler i disse år tilsvarende hovedløst i deres bestræbelser på at tilpasse sig verden.

Som moderne mennesker søger selviscenesættelse på de sociale medier, søger også virksomhederne at udvikle deres »brand« i offentligheden. Erhvervslivets drift efter at brande sig er desperat. Virksomhedernes produkter ligner efterhånden hinanden som to dråber Perrier-vand, der handles fra den ene koncern til den anden for milliardbeløb, og den moderne virksomhed styres mod mål, der maksimalt er et årsregnskab væk.

Politikerne er for længst stået på vognen. Før havde vi partier med rødder i menneskers grundlæggende behov. Nu har vi designerpartier, som markedsfører sig gennem sager, der popper op i perioden frem mod næste valg. Vores statsminister er selv mest kendt ude i verden på grund af sin »selfie« med Obama og Cameron.

Historikeren Michael Böss har netop skrevet debatbogen: »Det demente Samfund«, som er et politisk opråb over for den politiske og kulturelle elites historieløshed. Böss budskab er i familie med Brinkmanns: Vi er som samfund ved at miste evnen til at erindre.

Som eksempel nævner Michael Böss, at over halvdelen af gymnasieeleverne ikke ved, hvilken dato den 9. April 1940 er. En fjerdedel tror i øvrigt, at Otto von Bismarck var leder af den tyske besættelsesmagt og på statskundskabsstudiet er der gudhjælpemig studerende, som tror, at Goethe var minister under Hitler. Om et par år kan man sikkert også få dem til at tro, at Ole Bornedal var general under slaget ved Dybbøl.

Men hvad stiller vi så op?

Vi kan ikke ignorere presset om forandring. Vi ser en finanssektor, der bliver mindre og mindre. Vi ser hver dag detailbutikker, som må dreje nøglen om. Avisernes oplagstal styrtdykker. Kommunernes budgetter presses. Rejsebureauerne bliver færre, Blockbuster er lukket og industriens produktionen flytter til udlandet.

Der er en masse danske ledere, som ikke kan læne sig tilbage og surmule, som Brinkmann foreslår. De har ansvaret for en masse mennesker og er betroet store værdier; de er nødt til at tilpasse deres organisationer til en accelererende verden. Men måske skal det fremover ske på deres egne vilkår.

Lederne skal holde fast i sig selv, historien og identiteten. Fremtid er ikke noget, som blot kommer. Fremtid, er også noget man skaber selv.

Lederne skal holde fast i sig selv, historien og identiteten. Fremtid er ikke noget, som blot kommer. Fremtid er også noget, man skaber selv. Lederne skal værne om anstændigheden og være pligtopfyldende.

I en accelererende kultur, hvor vi kun har haft iPads i fire år, hvordan har et skuespil som Hamlet kunnet overleve i 400 år? Fordi man holder fast i teksten i Hamlet, og blot udlægger den på nye måder. Hver generation og hver kultur har fortolket stykket på sin måde, og denne konstante nyfortolkning har holdt Hamlet i live. Han er lige så livskraftig, som han var første gang i 1603.

Det er egentlig også det, Svend Brinkmann og Michael Böss siger i hver deres bog: Forudsætningen for at kunne tilpasse sig fremtiden, er at holde fast i fortiden. Sværere er det ikke. Eller rettere. Det lyder nemt, men er svært i en kultur, der blindt hylder nutiden.

Af Lars Ib, rektor for Business Institute i Aalborg, en privat uddannelsesinstitution, der uddanner MBA'er.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.