At tilpasse sig eller ikke tilpasse sig?

Psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann har netop skrevet bogen »Stå fast - et oprør mod tidens udviklingstvang«, hvor han opfordrer det moderne menneske til at blive gammeldags og holde op med hele tiden »at mærke efter, hvem man er inderst inde«. 

I stedet for at læse selvhjælpsbøger, der fortæller, hvordan man finder sig selv, skal folk hellere læse gode romaner – eventuelt sætte sig fornærmet hen i en krog og skumle.

Det mest progressive, man kan gøre i en accelererende kultur, er at forblive den samme.

Brinkmann gør op med tidens krav om livslang personlig udvikling. I sidste ende fører den endeløse tilpasning nemlig til, at vi ikke aner, hvem vi er. Moderne mennesker lever med kort horisont og bliver selvoptagne; de evner ikke at udskyde deres umiddelbare behov for at nå langsigtede gevinster.

Brinkmann mener, at pligt og moral bør være de vigtigste pejlemærker i menneskers tilværelse. Professoren tænker primært på det enkelte individ i sin bog, men han kunne lige så godt tale til erhvervslederne og deres virksomheder. De handler i disse år tilsvarende hovedløst i deres bestræbelser på at tilpasse sig verden.

Som moderne mennesker søger selviscenesættelse på de sociale medier, søger også virksomhederne at udvikle deres »brand« i offentligheden. Erhvervslivets drift efter at brande sig er desperat. Virksomhedernes produkter ligner efterhånden hinanden som to dråber Perrier-vand, der handles fra den ene koncern til den anden for milliardbeløb, og den moderne virksomhed styres mod mål, der maksimalt er et årsregnskab væk.

Politikerne er for længst stået på vognen. Før havde vi partier med rødder i menneskers grundlæggende behov. Nu har vi designerpartier, som markedsfører sig gennem sager, der popper op i perioden frem mod næste valg. Vores statsminister er selv mest kendt ude i verden på grund af sin »selfie« med Obama og Cameron.

Historikeren Michael Böss har netop skrevet debatbogen: »Det demente Samfund«, som er et politisk opråb over for den politiske og kulturelle elites historieløshed. Böss budskab er i familie med Brinkmanns: Vi er som samfund ved at miste evnen til at erindre.

Som eksempel nævner Michael Böss, at over halvdelen af gymnasieeleverne ikke ved, hvilken dato den 9. April 1940 er. En fjerdedel tror i øvrigt, at Otto von Bismarck var leder af den tyske besættelsesmagt og på statskundskabsstudiet er der gudhjælpemig studerende, som tror, at Goethe var minister under Hitler. Om et par år kan man sikkert også få dem til at tro, at Ole Bornedal var general under slaget ved Dybbøl.

Men hvad stiller vi så op?

Vi kan ikke ignorere presset om forandring. Vi ser en finanssektor, der bliver mindre og mindre. Vi ser hver dag detailbutikker, som må dreje nøglen om. Avisernes oplagstal styrtdykker. Kommunernes budgetter presses. Rejsebureauerne bliver færre, Blockbuster er lukket og industriens produktionen flytter til udlandet.

Der er en masse danske ledere, som ikke kan læne sig tilbage og surmule, som Brinkmann foreslår. De har ansvaret for en masse mennesker og er betroet store værdier; de er nødt til at tilpasse deres organisationer til en accelererende verden. Men måske skal det fremover ske på deres egne vilkår.

Lederne skal holde fast i sig selv, historien og identiteten. Fremtid er ikke noget, som blot kommer. Fremtid er også noget, man skaber selv. Lederne skal værne om anstændigheden og være pligtopfyldende.

I en accelererende kultur, hvor vi kun har haft iPads i fire år, hvordan har et skuespil som Hamlet kunnet overleve i 400 år? Fordi man holder fast i teksten i Hamlet, og blot udlægger den på nye måder. Hver generation og hver kultur har fortolket stykket på sin måde, og denne konstante nyfortolkning har holdt Hamlet i live. Han er lige så livskraftig, som han var første gang i 1603.

Det er egentlig også det, Svend Brinkmann og Michael Böss siger i hver deres bog: Forudsætningen for at kunne tilpasse sig fremtiden, er at holde fast i fortiden. Sværere er det ikke. Eller rettere. Det lyder nemt, men er svært i en kultur, der blindt hylder nutiden.

Af Lars Ib, rektor for Business Institute i Aalborg, en privat uddannelsesinstitution, der uddanner MBA'er.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.